Jordens klima styres først og fremmest af Solens stråling. Solens stråling opvarmer atmosfæren, landjorden og oceanernes overflader. Strålingen skaber fordampning af vand fra både landjorden og fra oceanernes vandmasser, og på den måde dannes der skyer og regn, som styrer hele det kredsløb af vand, som livet er afhængigt af. Solens stråling er i kombination med Jordens rotation også med til at skabe de store vindsystemer, når luften opvarmes og stiger til vejrs ved Ækvator.

Også atmosfærens sammensætning er af afgørende betydning for klimaet på Jorden. Skyerne, som dannes af vanddamp kan enten holde på varmen eller reflektere  den ud i rummet. Vanddamp er også en såkaldt drivhusgas. Drivhusgasserne, spiller en stor rolle for Jordens klima ved at tilbageholde den stråling, der reflekteres fra jordoverfladen. Mens mængden af vanddamp varierer stærkt med temperaturen og fordampningen fra Jordens overflade, så optræder de andre drivhusgasser under normale omstændigheder i stabile koncentrationer.

Når Solens stråler rammer jordoverfladen, bliver noget af den optaget som varme, og noget bliver reflekteret. Hvor meget, der dels optages og dels reflekteres, afhænger af jordoverfladens karaktér. For eksempel reflekterer sne og is en stor del af solstrålingen, mens en mørk skov vil optage betydeligt mere af solens stråling som varme.

Det er altså i første række solen, som skaber vores klima, men Jordens klimasystem udgøres både af

atmosfæren med dens luftarter, skyer og partikler, af oceanerne og af vegetation, floder og søer på landjorden. Det hele spiller sammen i et kompliceret samspil og skaber det, vi kalder for Jordens klima, og som vi til daglig oplever som vejret.