Energiforsyningen

Vores energiforsyning


De fossile brændslers æra er forbi. Fremtidens energiforsyning tilhører de vedvarende energikilder. Et tydeligt tegn på, hvad der er ved at ske, er at flere og flere hellere vil investere i vedvarende energi end i fossile brændsler. Hvem – bortset fra de mest stivnakkede konservative – ønsker at sætte deres penge på en taber.


Men kampen for den hurtige omstilling, der er nødvendig for at hindre en klimakatastrofe, er stadig lang og hård. De fossile brændsler har  deres nål dybt begravet i de rige lande, og på trods af alle advarsler om en overhængende klimakrise opfører vi os stadig som en narkoman, der hellere vil lyve og stjæle end opgive sin afhængighed.


Men der er ikke nogen vej uden om mere. Og går vi helhjertet ind i den nødvendige omstillingsproces, vil vi opdage, at den vil give os langt flere fordele end ulemper både for klima, miljø, forsyningssikkerheden og i sidste ende også økonomien. Bruger vi energien effektivt, er det teknologisk set ikke noget problem at omstille vores energiforsyning til vedvarende energi. Og med den teknologiske udvikling, vi ser lige øjeblikket, er der næppe tvivl om, at det vil blive både lettere og og billigere, end de fleste havde forventet for bare et årti siden.


Men en let og smertefri omstilling kræver også, at vi begrænser vores energiforbrug. Energibesparelser og energieffektivitet er stadig den billigste og letteste måde at opnå CO2 reduktioner på. En væsentlig del af vores energiforbrug går i dag til opvarmning af boliger og arbejdspladser. Besparelsesmulighederne ved bedre isolering, udskiftning af vinduer osv. er store. Undersøgelser viser, at det vil være muligt at spare over 80 % af energiforbruget her i løbet af nogle få årtier. Udnyttelsen af dette kæmpe besparelsespotentiale vil gøre det meget lettere at tilfredsstille vores opvarmningbehov ved hjælp af solvarme og geotermisk energi.


Desværre er der lige øjeblikket med interesse for kortsigtede og billige løsninger som biomasse. Men en udstrakt brug af biomasse i energiforsyningen vil ikke give de nødvendige CO2-reduktioner. Til gengæld vi det lægge yderligere pres på verdens landbrugsarealer og skove. Det er det modsatte af, hvad vi har behov for.

Se filmen om lokal energiforsyning

Læs NOAHs energihandlingsplan

Læs NOAHs bud på, hvordan vi kan skabe en energiforsyning uden fossile brændsler