Grænserne for vækst

Grænserne for vækst


I 1972 udgav en række forskere en rapport, den kaldte ”Grænser for vækst”. I denne rapport beskrev forskerholdet en række computersimuleringer, de havde foretaget af den fremtige udvikling i en række faktorer som ressorcegrundlag, fødevaregrundlag, befolkningstilvækst, forurening osv. En af de forudsætninger, der blev brugt ved computersimuleringerne var i rapportens standardscenarie, at de dengang herskende væksttendenser i verdens befolkning, i industrialisering, forurening, fødevareproduktion og ressourceforbrug fortsatte uændret. Med de forudsætninger vil grænserne for yderligere vækst være nået inden 100 år. Og det mest sandsynlige resultat af at støde på grænserne, vil blive en pludselig og ukontrollabel nedgang i befolkningstallet og i industrikapaciteten, et sammenbrud.


Rapporten fremhævede også, at denne udvikling ikke var en naturlov eller en forudsigelse af, hvad der ville ske. Forudsætningerne for fremskrivningen kunne f.eks. ændres ved at søge imod en tilstand af økologisk og økonomisk stabilitet, som kunne bevare de tilgængelige ressourcer langt ind i fremtiden. Man kunne også forestille sig teknologiske landvindinger ud over, hvad rapporten regnede med, hvilket kunne udsætte det tidspunkt, hvor sammenbruddet ville ske.


Alligevel blev rapporten fra mange sider voldsomt kritiseret for at være en dommedagsprofeti uden hold i virkeligheden. Hvordan er det så gået siden?


Et såkaldt 40-års update fra University of Melbourne siger, at standardscenariet i Grænser for vækst foreløbig stemmer meget præcist med den udvikling, der faktisk er sket siden. Der er naturligvis små afvigelser, men ikke noget, der for alvor sætter spørgsmålstegn ved fremskrivningen. Man kan endnu ikke se, at kurverne for alvor er begyndt at vende. Vi har altså ikke nået fremskrivningens Tipping Point. Men det skulle vi ifølge den oprindelige standardfremskrivning heller ikke. Først omkring 2020-2030 skulle kurverne for alvor begynde at vende og nedgangen sætte ind. Men ifølge 40-års updatet ser vi faktisk de første tegn på, at vi et tæt på at støde på grænserne. Finanskrisen 2007-2008 er et af tegnene, den begyndende klimakrise et andet.


Den oprindelige rapport giver ikke noget præcist tidspunkt for, hvornår vi når til det punkt, hvor sammenbruddet indtræffer. Det kan blive om 10 år, 15 år eller 20 år eller måske endnu senere. Men fordi vi ikke har nået det endnu, er det ikke noget bevis på, at vi ikke er tæt på at nå det.