Tekniske fix

Kan tekniske fix redde os?


Mens det langsomt er ved at gå op for den politiske verden, at den globale opvarmning bevæger sig mod et kritisk niveau, ruster de gamle energiindustrier sig til kamp. Kulmineindustrien, fordi store økonomiske interesser er på spil, og den specielt i USA ekstremt konservative branche ser sine interesser truet. Atomkraftindustrien, fordi den efter flere årtiers dødvande vejrer morgenluft med relancering af den ellers hensygnende atomkraft som løsningen på de truende klimaændringer.


Kulmineindustrien forsøger – ikke uden held – at sælge CO2-udskillelse og deponering (på engelsk: Carbon Capture end Storage - CCS) som det teknologiske fiks, der fortsat kan sælge kul som en brugbar energikilde. Atomkraftindustrien har haft nogle meget magre årtier. Den håber nu på, at politikerne i de vestlige lande vil sætte offentlige midler i nye atomkraftværker som svar på den globale opvarmnings udfordring. Kombinationen af kul med CO2-deponering og atomkraft ser ud til at være de store energiselskabers drøm. Der er stadig masser af kul og mange penge at tjene for kulmineindustrien, hvis vi bider på. Og atomkraftindustrien har vansmægtet siden ulykkerne på Tre Mile Øen og Tjernobyl. Der er store økonomiske interesser, som ønsker, at vi skal binde os til fortidens energikilder i mange årtier frem.


Fusionsenergien har længe været holdt frem som den ultimative løsning på de rige landes energibehov. Indtil nu har fusionsforskning brugt milliarder af kroner, stadig uden bare med nogenlunde sikkerhed at kunne sige, hvornår det første fusionskraftværk kan stå færdigt. Det kan vare 40 år, 50 år eller måske endnu længere. Under alle omstændigheder vil det være fort sent til at kunne løse klimaproblemet.


Nervøsiteten ved den truende klimakatastrofe er efterhånden vokset til et niveau, hvor man begynder at tale om manipulation med klimaet i global målestok som en mulig løsning på problemer. Men det er en yderst risikabel vej med uforudsigelige konsekvenser.


Fortalerne for at gøre brug af disse teknologier argumenterer med, at vi ikke kan opnå den nødvendige CO2-reduktion ved hjælp af energibesparelser og vedvarende energi alene. En påstand, som modsiges af et stigende antal energiforskere.


Samtidig bliver de vedvarende energikilder fortsat billigere og vores muligheder for at lagre energien bedre og bedre. I virkeligheden er vores energiforsyningen den sektor, hvor vi har lettest ved at omstille til forsyningskilder, som ikke medfører udledning af drivhusgasser.