Kulstofregnskabet

NOAHs klimasider

Kulstofregnskabet

 

Kulstof er en vigtig bestanddel af alt levende, og de samlede mængder kulstof er meget store. Havene indeholder f.eks. ca. 40.000 milliarder ton kulstof. Når man opstiller regnskaber over CO2-udledning og CO2-optagelse, fastlægges tallene som mængden af kulstof. Enheden er i klimasammenhænge ofte milliarder ton kulstof (GtC - Gigaton Carbon). 44 ton CO2 indeholder 12 ton kulstof. Omregningen fra ton CO2 til ton kulstof sker altså ved at gange med brøken 12/44.

 

Når man vælger at oplyse mængderne i kulstof i stedet for CO2, er det for at gøre det lettere at holde regnskab med udvekslingen i kredsløbet. CO2 udveksles hele tiden mellem klimasystemets forskellige dele. Når CO2 bliver optaget i plantevæksten ved fotosyntese, kan 44 ton CO2 f.eks. blive til 60 ton biomasse, men biomassen indeholder stadig 12 ton kulstof.

De samlede menneskeskabte udledninger samt fældning og afbrænding af skovene ligger i øjeblikket på ca. 7,5 milliarder ton kulstof om året. Disse udledninger får atmosfærens indhold af kulstof til at stige med ca. 3,5 milliarder ton om året. Når atmosfærens indhold ikke stiger med de 7,5 milliarder ton, vi har udledt, er det fordi, kulstoffet fra atmosfæren indgår i et kompliceret kredsløb, hvor noget af kulstoffet fra atmosfæren optages i oceanerne, dyrene og planterne.

 

Klimasystemet vil hele tiden indstille sig i en ny ligevægt mellem kulstofindholdet i atmosfæren, havet, planterne og dyrene. Et højere kulstofindhold i atmosfæren vil derfor efterhånden fordele sig til andre dele af systemet. Når der alligevel er grund til at bekymre sig om den menneskeskabte udledning af kulstof, er det fordi CO2 i modsætning til andre drivhusgasser som f.eks. metan ikke nedbrydes eller forsvinder, men bliver ved med at være aktivt i klimasystemet.