Dansk klimapolitik - klimalov

NOAHs klimasider


1,5 graders målet i Danmark


Det er sidste udkald, hvis vi skal nå 1,5 graders målet globalt såvel som i Danmark.


Ifølge FN's klimapanel (IPCC), skal den globale temperaturstigning holdes så tæt på 1,5 grader som overhovedet muligt, hvis vi skal undgå, at klimaet kommer ud af kontrol. En temperaturstigning på de 2 grader, man hidtil har anset for at være nogenlunde sikkert, kan åbne op for en dominoeffekt af tilbagekoblingseffekter, som i den sidste ende kan få den globale temperatur til at stige med 4 grader eller mere allerede i dette århundrede, hvilket vil udløse en krise af hidtil usete dimensioner.


Derfor vil langt de fleste politikere også sige, at vi skal undgå en temperaturstigning på mere end 1,5 grad. Og der er næppe nogen politiker, der i valgkampen vil sige, at vi skal se stort på dette mål.


Men rigtig meget af klimadebatten – ikke mindst her i valgkampen – foregår helt løsrevet fra de vurderinger af, hvad der reelt kræves for at nå dette mål, som FN’s klimapanel har fremlagt.


Og det er der måske en god grund til.


Ifølge IPCC kræver det nemlig hurtige, omfattende og hidtil usete ændringer i alle aspekter af samfundet, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader i år 2100 i forhold til før industrialiseringen.


Ifølge IPCC er råderummet for, hvor store mængder drivhusgasser, vi kan udlede, meget begrænset. Regner vi med en sandsynlighed på 66 procent for ikke at overskride de 1,5 grader, så er det globale råderum på 420 Gt(gigaton)COeller 570 GtCO2 regnet fra 2018 afhængigt af, hvilken beregningsmetode, man bruger.


Danmarks andel af dette råderum er på 316 eller 429 MtCO2 (afhængigt af beregningsmetoden) regnet ud fra befolkningstallet i 2016. Det er altså den mængde drivhusgasser omregnet til CO2, vi kan tillade os at udlede fremover, hvis vi skal påtage os vores andel af de nødvendige reduktioner.


Regner vi med, at Danmarks udledninger i 2018 og 2019 stadig ligger på det nuværende niveau, dvs. cirka 78 MtCO2årligt, hvis vi indregner afbrænding af biomasse samt fly- og skibstrafik, og vi først kommer i gang med at reducere fra 2020, så er der kun et råderum på 180 henholdsvis 293 MtCOtilbage. Det vil gøre det nødvendigt, at vi reducerer vores udledninger af CO2 med ca. 35 henholdsvis 22 procent år for år begyndende med år 2020 (afhængigt af beregningsmetoden), og vores udledninger skal være standset helt i 2030 og 2036.


Afbrænding af biomasse udleder store mængder CO2, som først bliver optaget i ny skov igen lang tid efter, at vi skal standse med at udlede drivhusgasser. Set i det perspektiv er biomasse i vores energiforsyning på ingen måde CO2-neutral.


Mange års laden stå til i forhold til klimaproblemer betyder, at vi nu skal reducere så drastisk, at man med rette kan sige, at skal vi holde os bare i nærheden af 1,5 graders global temperaturstignig, skal der erklæres (klima)undtagelsestilstand, ikke bare i ord, men også i handling.


De fleste politikere vil sikkert sige, at en så høj og hurtig reduktion er helt urealistisk. Men konsekvenserne af ikke at gøre det vil til gengæld være nærmet utænkelige – en altomfattede krise, som for bare at tage nogle få af konsekvenserne vil få havene til at stige med 2 meter eller mere, sætte store dele af verdens kystområder og kystbyer under vand og sende flere hundrede millioner mennesker på flugt, – mange med kurs mod Europa – og Danmark. Hvis ikke vi ønsker det for vores børn og børnebørn, skal vi gøre det urealistiske – og vi skal gøre det nu. For hvert år og for hver måned, vi venter med at handle, vil det bare blive mere og mere umuligt at nå målet. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at andre lande følger efter, men handler vi ikke, kan vi heller ikke regne med, at andre gør det.


Skal vi have en bare lille chance for at opnå de krævede reduktioner, er det tvingende nødvendigt med en klimalov, som gælder for alle sektorer af samfundet, og som er overordnet alle andre love, som kan påvirke vores udledninger af drivhusgasser.



Vi skal have en klimalov


Kravet om at få en klimalov med klare mål for vores reduktioner af drivhusgasser er vokset, siden NOAH som de første præsenterede kravet i 2010 bakket op af over 10.000 underskrifter. Siden da har vi bare skubbet problemet foran os, og først nu, hvor 65.500 danskere har skrevet under på et borgerforslag om en klimalov, ser det ud til, at forslaget bliver taget alvorligt.


Men det er ikke ligegyldigt, hvordan en klimalov skrues sammen. Først og fremmest skal den tage udgangspunkt i Danmarks andel af et globalt drivhusgasbudget og indeholde de reduktioner, som følger heraf, for at vi kan påtage os vores andel af de nødvendige reduktioner. Her er NOAHs bud på, hvordan en ny klimalov kunne se ud:



En klimalov for Danmark


Danmarks indsats i forhold til de globale klimaændringer skal bygge på en klimalov, som sætter faste mål for de årlige reduktioner af COog andre drivhusgasser. Loven skal ses på baggrund af, at Danmark, som er et af de rigeste lande i verden, også er et af de lande, som ligger i toppen hvad angår udledninger af drivhusgasser pr. indbygger. Derfor må vi påtage os vores retfærdige del af ansvaret for, at den globale opvarmning holdes så tæt som muligt på 1,5 grader celsius, som på nogen måde muligt.


Vi har brug for en klimalov – en lovpakke, der binder fremtidige regeringer til at sikre, at Danmarks samlede drivhusgasreduktioner frem til år 2036 sker på grundlag af en lovmæssigt fastlagt tidsplan og på baggrund af handlingsplaner for alle sektorer i samfundet, som tilsammen kan gøre det muligt at opnå de krævede reduktioner. Ingen sektorer kan friholdes for reduktioner, hvis det skal være muligt at opnå de nødvendige reduktioner, og klimaloven skal være overordnet alle andre love, som kan medføre drivhusgasudledninger.



NOAHs forslag indeholder følgende målsætninger:


  1. Klimaloven skal sikre bindende årlige reduktioner af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser i samt sikre en udvikling hen imod en 100 procent vedvarende, CO2-fri energiforsyning senest år 2030. Reduktionerne skal ske på efterspørgselssiden med reelle (energi)besparelser og (energi)effektiviseringer og på forsyningssiden med vedvarende (energi)teknologi. 
  2. Af hensyn til størrelsen af det samlede drivhusgasbudget skal udledningerne af drivhusgasser i Danmark reduceres med mindst 22 procent år for år for at blive helt udfaset allersenest i år 2036. Reduktionerne skal være reelle, indenlandske reduktioner og skal omfatte udledninger for alle former for drivhusgasser inklusive udledninger fra afbrænding af biomasse. Biomasse kan i forhold til det meget begrænsede tidsrum, der er til at opnå de krævede reduktioner, ikke anses for at være klimaneutralt, da det tager mellem 30 og flere hundrede år, før udledningerne fra afbrænding af biomasse kan være optaget igen gennem ny plantevækst - og der er risiko for at det aldrig vil ske, dersom der fortsat sker en overudnyttelse af jord- og plantesystemerne.
  3. Med klimaloven indføres et princip om udarbejdelse af 3-årlige drivhusgasbudgetter for hele perioden frem til 2036.
  4. Regeringen skal årligt rapportere om de samlede reduktioner såvel som for de enkelte sektorer, således at Folketinget og offentligheden kan følge, at reduktionerne sker som planlagt. Ingen sektorer kan friholdes, og ingen sektorer kan udskyde deres andel af de samlede reduktioner eller modregne deres manglende reduktioner i andre sektorers reduktioner.
  5. Den danske energiforsyning skal være fri for fossile brændsler og biomasse i 2030.
  6. Transporten skal reduceres og omlægges til overvejende kollektiv transport. Transportsektoren skal inden 2030 omstilles til drivmidler, som kan indgå i en vedvarende energiforsyning, dvs. primært el. Brugen af flydende biobrændstoffer kan ikke indgå i omstillingen, da disse ikke kan regnes for bæredygtige hverken i klimamæssig eller miljømæssig forstand.
  7. Det industrialiserede landbrug skal omlægges til økologiske driftsformer inden 2030. Landbruget skal være klimaneutralt forstået således, at udslip af drivhusgasser fra landbrugets husdyrhold skal neutraliseres ved hjælp af dyrkningsmetoder, som medfører kulstofbinding i jorden. For at det kan blive muligt, skal landbrugets husdyrhold reduceres kraftigt.  Danmark skal være selvforsynende med foder, så vi ikke blot outsourcer de emissioner, der er forbundet med foderproduktion.
  8. Det samlede landbrugsareal skal reduceres for at give plads til en omfattende skovrejsning og en udlægning af større arealer med mose, eng og kystnære vådområder. Den kulstofbinding, som opnås herigennem må ikke modregnes i reduktionsmålet på de 22 procent, men skal tjene til, at vi kan nå en reduktion så tæt som muligt på de 35 procent, vi ifølge forsigtighedsprincippet bør stræbe efter.
  9. Nuværende statsejede skove såvel som nye skovarealer skal henlægges som ægte, urørt skov bestående af hjemmehørende træsorter inden år 2025. Al kommerciel skovdrift i disse bør ophøre for at give plads til opbygning af kulstoflagring i skovenes jordbund. En væsentlig del af de private skove bør inden 2035 omlægges til urørte skove. Det opnåede CO2-dræn skal være med til at afbøde den usikkerhed, der ligger i de reduktionsberegninger, som 1,5 grader målet baserer sig på. 
  10. Brugen af enhver form for drivhusgasser i den danske industri, hvad enten de indgår i produktionsfasen eller i produkter skal være helt ophørt i 2030.
  11. Danmark skal forpligte sig til at assistere udviklingslande gennem overførsel af teknologi til og finansiering af opbygningen af vedvarende, bæredygtige energiforsyningssystemer. Disse midler må ikke modregnes i den ordinære udviklingshjælp, da det skal ses som én måde at afbetale den historiske klimagæld på. 



Klimaloven skal indeholde følgende hovedelementer:


Klimaloven skal desuden indeholde følgende hovedelementer:


  • En beskrivelse af de sociale processer, inddragelse af borgere og virksomheder herunder ikke mindst landbruget, kommuner og forskningsinstitutioner, der skal medvirke til, at de skyhøje målsætninger i loven kan realiseres på så kort tid, som der er til rådighed.
  • En beskrivelse af de opgaver, der påhviler det offentlige, staten og alle ministerier og styrelser, regionerne og kommunerne og de institutioner, der hører under de forskellige grene af det offentlige.
  • En beskrivelse af hovedstrukturen i det vedvarende energiforsyningssystem, der kræves for at sikre målopfyldelsen om en helt emissionsfri energiforsyning i 2030.
  • En beskrivelse af, hvilke strukturelle og institutionelle forandringer der skal sættes i værk i form af en energihandlingsplan, en transporthandlingsplan, en landbrugshandlingsplan, en handlingsplan for byggeri og anlægsarbejde samt en handlingsplan for arealanvendelse og skovrejsning med tilhørende lovinitiativer, nye retningslinjer for planlægning, offentlig indkøbspolitik, øget tværsektoriel indsats inkl. en plan for ændret arealanvendelse.
  • En beskrivelse af en incitamentsstruktur indeholdende målrettede, langsigtede tilskud og afgifter samt en økologisk skattereform med øget vægt på beskatning af ressourcer og miljøskadelige stoffer og mindre beskatning af arbejdskraft. Landbrugsstøtten må ændres til at understøtte den ønskede ændring i arealanvendelse.
  • En energisparelov til sikring af de nødvendige el- og varmebesparelser.
  • En statistik for drivhusgasemissioner, der medtager alle emissioner, herunder emissioner fra biomasse og og skibsfart samt den fulde klimaeffekt fra luftfart.
  • En opdateret VE-lov til sikring af den nødvendige vedvarende energi gennem forskning, udvikling og demonstration samt en langsigtet tarifstruktur for alle typer VE.
  • En finansieringsplan indeholdende en finansieringsfond, der kan tilvejebringe de nødvendige midler på de rette tidspunkter.
  • En plan for ændring af subsidiestrukturen, så der hverken er direkte eller indirekte subsidier, der støtter den fossile sektor, CO2-fangst og -lagring (CCS), atomkraft (via EURATOM), biomasse i energisektoren eller biobrændstoffer til transportsektoren.
  • Oplysning om og hjælp til adfærdsændringer hos den enkelte borger, husstand og virksomhed.
  • En beskrivelse af, hvilke yderligere ændringer der kræves på andre lovområder, for at disse kan understøtte klimaloven. Det er vigtigt at sikre, at omstillingen ikke bliver socialt skæv. 


Handlingsplanerne for de forskellige sektorer i samfundet skal gennemses og evt. revideres hvert andet år i takt med dels den teknologiske udvikling, dels de krav, de løbende klimaændringer vil stille til ændringer af f.eks. samfundets infrastruktur og dels de erfaringer, som opsamles undervejs.



Forbrug, adfærd, vaner og normer


Mange års laden stå til i forhold til klimaproblemet betyder, at vi nu skal reducere meget drastisk. Men det kan ikke lykkes gennem lovgivning alene.


Den nødvendige samfundsomstilling er på samme tid den største politiske og den største ingeniørmæssige udfordring nogensinde, og det er samtidig en omstilling, der kræver en medvirken fra borgere og virksomheder i et tempo og et omfang, som vi ikke har kendt tidligere.

Reduktionerne i 1,5 graders målet


Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser, hvis vi skal overholde 1,5 graders budgettet (råderummet)?


Da NOAH fremlagde sit forslag til en klimalov i 2008 regnede vi ud, at udledningerne af drivhusgasser skulle reduceres med 6,3 procent år-for-år i forhold til et 2-graders budget.


Siden har vi skubbet reduktionerne foran os, med det resultat, at vi nu skal reducere langt mere for at nå målet. Samtidig har IPCC strammet målet, idet de nu siger, at en 2-graders stigning kan udløse en række positive feedback-mekanismer, som kan medføre en langt højere temperaturstigning og omfattende kriser. Derfor bør vi stræbe efter at holde den globale temperaturstigning på højst 1,5 grader.


Ved beregning af de nødvendige reduktioner, tages udgangspunkt i det såkaldte drivhusgasbudget (eller råderum). IPCC angiver to forskellige tal for dette afhængigt af, hvilken beregningsmetode, man bruger ved beregning af den globale middeltemperatur. Den ene (AR5) giver et budget på 420 GtCO(regnet fra 2018), og den anden (GMST) giver et budget på 570 GtCObegge med en sandsynlighed på 66 procent for ikke at overskride målet på 1,5 graders temperaturstigning.


I beregningerne er der ikke medregnet de stigende udslip af drivhusgasser fra den smeltende permafrost i de arktiske egne. IPCC siger, at disse udslip kan reducere budgettet med op til 100 GtCOi dette århundrede. Da der samtidig, uanset hvilken beregningsmetode, man bruger, er en sandsynlighed på 34 procent for at overskride målet, har vi valgt at bruge det laveste budget på 420 GtCOvel vidende, at dette også kan vise sig at være for højt.


Danmarks andel af dette budget eller råderum er på 316 MtCObaseret på Danmarks befolkningstal i forhold til den globale befolkning. Vi regner med, at vi først for alvor kan begynde på de store reduktioner fra 2020, fordi klimalov og handlingsplaner først skal på plads. Indtil da regner vi med, at vi udleder det samme som nu, dvs. ca. 38 MtCOper år. 


I NOAHs forslag er ikke indregnet, at vi ved hjælp af endnu uprøvede teknologier, hvis konsekvenser, vi ikke kender, trækker CO2 ud af atmosfæren. Disse teknologier er for en stor dels vedkommende helt urealistiske i forhold til den forudsatte tidsramme, og i mange tilfælde direkte skadelige.


Hvis vi indregner afbrænding af biomasse, som med den korte tidshorisont, ikke kan betragtes som CO2-neutralt, samt flytrafik og skibstransport, skal vi sætte vores nuværende udledninger op til ca. 68 MtCO2per år. Det tilbageværende råderum (budget) bliver så reduceret til 180 MtCOhenholdsvis 293 MtCO2 med den konsekvens, at vi skal reducere med 35 procent henholdsvis 22 procent år for år.

Reduktionskurve på babsis af det højeste budget med en reduktion på 22 procent år for år

Vores beregninger på baggrund af dette budget tager ikke hensyn til de udledninger, det vil sige den klimagæld, som Danmark (og andre tidligt industrialiserede lande i Det Globale Nord) har til landene i Det Globale Syd. Vi har i mere end ti år anset det for at være både politisk og praktisk umuligt at tilbagebetale denne gæld ”i CO2”. I stedet foreslår vi, at vi betaler den med finansiering af omstilling til eller opbygning af energiforsyning med vedvarende energi, klimatilpasning og kompensation for skader påført af klimaforandringer.



Noter


NOAHs beregninger af CO2-budgettet baserer sig på IPCC's opgivelser i den seneste IPCC-rapport. Disse beregninger er omfattet af en del usikkerhed, og opgiver typisk budgettet med en større eller mindre sandsynlighed for at skyde over målet. Derfor hører man forskellige tal i debatten afhængigt af, hvilken sandsynlighed, der bliver brugt, hvilket udgangsår, man bruger, og i hvilken grad man tager retfærdighedsbetragtninger ind i forudsætningerne.


Det er også vigtigt at nævne, at der ikke en nogen sikkerhed for, at de såkaldt positive tilbagekoblingsmekanismer, som kan indtræde, når den globale temperatur stiger, ikke allerede spiller en rolle. Specielt går afsmeltninger af havisen omkring Arktis langt hurtigere end de fleste forskere havde forventet. Det alene kan betyde, vi skal reducere mere og hurtigere, end vores nuværende beregninger viser.

Se mere om NOAHs kampagne for en klimalov på

http://klima-sos.dk


Her kan du også finde NOAHs forslag fra 2010 til en klimalov for Danmark her.

Læs PDF-hæftet NOAHs forslag til målsætninger og hovedelementer i en ny dansk klimalov