International klimapolitik

International klimapolitik


International klimapolitik foregår først og fremmest i regi af FN.

Efter nogle år med internationale klimakonferencer, arbejdet i Brundtland-kommissionen og dannelsen af FN’s særlige klimapanel, IPCC (International Panel on Climate Change) kom vedtagelsen af FN’s Klimakonvention til at danne startskuddet for internationale klimaforhandlinger, som er fortsat lige siden.


Det ultimative formål med FN's Klimakonvention (UNFCCC) er "…en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig antropogen (dvs. menneskelig) indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, at fødevareproduktionen ikke trues, og til at den økonomiske udvikling kan fortsætte på et bæredygtigt grundlag."


197 lande har skrevet under på og ratificeret Klimakonventionen. De forhandler ved de årlige COP-møder, hvor først embedsmænd og derefter ministre mødes i to uger.


De mest kendte COP-møder er COP3 i Kyoto i 1997, som endte med vedtagelsen af Kyoto-Protokollen, der var den første juridisk bindende klimaaftale. Den delte verdens lande i to grupper, hvoraf den ene bestod af de tidligt industrialiserede lande. Det var lande i Europa foruden USA, Canada, Rusland, Australien, New Zealand og Japan.

Disse industrielt udviklede lande påtog sig med Kyoto-Protokollen forskellige reduktionsforpligtelser. EU’s forpligtelse lød på 8 procents reduktioner i 2008-2012 målt i forhold til niveauet i 1990. EU fordelte så den fælles forpligtelse på en måde, der afspejlede landenes forskellige økonomiske stilling, men også forskellig politisk vilje til at handle. Således påtog Danmark sig den procentvis største reduktion på 21 procent. Det var den daværende miljø- og energiminister Svend Aukens personlige engagement i sagen, der lå bag det tilsagn. 


Den seneste aftale, som er den, der afløser Kyoto-Protokollen, er Paris-aftalen, der blev vedtaget i 2015 ved COP21 i Paris Aftalen trådte i kraft i november 2016, da tilstrækkeligt mange lande havde ratificeret aftalen.

Læs pdf-hæftet om de internationale klimaforhandlingers historie