Ud af klimakrisen

Ud af klimakrisen  - Kort og kontant


Ifølge IPCC er der stadig en mulighed for, at vi kan undgå en klimakatastrofe. Men vinduet er lille og det er hastigt ved at lukkes. Skal vi have en rimelig sandsynlighed for ikke at overskride 1,5 graders global opvarmning, forudsætter det med IPCC's ord ”øjeblikkelig handling og indebærer dybe, globale reduktioner”.


Det gælder altså også for Danmark, hvis vi skal bære vores andel af ansvaret, og det er langt fra det, der sker lige nu, med de tiltag, der foreløbig er besluttet. Tværtimod så udskyder vi problemerne med løfter om teknologiske fix som store anlæg, som en gang ud i fremtiden skal optage og deponere CO2. Med den nuværende udvikling vil vi langt overskride det meget lille CO2-budget, der er til rådighed for Danmark, og vi vil ikke engang kunne opfylde de danske klimamål på 50–54 procents reduktion i 2025 og 70 procent i 2030 i forhold til Danmarks udledninger i 1990 – der vel at mærke ikke respekterer CO2-budgettet. Og det bliver endnu værre, hvis man indregner udledningerne fra afbrænding af biomasse, hvilket er nødvendigt, da det tager mellem 30 og 40 år før den CO2, der er bliver udledt i dag, er optaget igen i ny biomasse, - hvis det overhovedet sker, hvilket der ikke er nogen garanti for.


Overordnet set drejer det sig om at nedbringe vores udledninger af drivhusgasser til et minimum. Det vil sige ikke 50 procent eller 70 procent, men så tæt på 100 procent som muligt, og det skal ske inden for de kommende ti år.


Det første og vigtigste skridt er at standse væksten i vores materielle forbrug, da det er den faktor, som først og fremmest driver udledningerne af drivhusgasser. Det materielle forbrug omfatter vores energiforbrug, vores transportforbrug, vores forbrug af elektronik, tøj og fødevarer, specielt kød og industrielt forarbejdede fødevarer af enhver slags. Men det omfatter også nybyggeri og større anlægsarbejder som motorveje, broer, udvidelse af havne og kunstige øer. Disse store projekter kommer alle med en stor klimaregning – både under anlæg og i den efterfølgende drift.


Da det bliver en næsten umulig opgave at nedbringe udledningerne af drivhusgasser tilstrækkeligt hurtigt, må vi samtidig sørge for, at optaget af CO2 i de naturlige systemer bliver så stort som muligt. Der findes i dag ingen tekniske løsninger til CO2-optag, som er gennemprøvede og uden stor risiko for voldsomme og ubehagelige bivirkninger.


Hvad er det så, der skal gøres?


  1. Energiforbruget skal reduceres. Der fråses stadig voldsomt med energien i Danmark. Et umådeholdent forbrug af energi til el, opvarmning, forbrugsvarer, mad, bilkørsel og flyrejser præger vores samfund. Fråseriet skal stoppe og vores energiforbrug skal effektiviseres. Kun på den måde kan vi hurtigt og økonomisk overkommeligt afvikle brugen af kulstofbaserede brændsler – altså både fossile brændsler og biomasse - og omstille til vedvarende energi.
  2. Brugen af de kulstofbaserede brændsler til energiproduktion skal afvikles. Kul, olie og gas skal blive i jorden og træerne skal blive i skoven. Vi skal helt holde op med at bruge fossile brændsler, biomasse og biogas til elproduktion og opvarmning. De kulstofbaserede brændsler skal erstattes af ægte vedvarende energikilder som sol, vind, bølgeenergi og geotermisk energi.
  3. Transportforbruget skal reduceres, specielt når det gælder privatbilisme og specielt i de større byer. Individuel transport skal i videst muligt omfang omstilles til kollektiv transport, også når det gælder varer og gods. Sideløbende skal alle transportformer hurtigst muligt omstilles til ikke-kulstofbaserede brændsler, hvilket primært vil sige el produceret af vedvarende energikilder. Det gælder også de såkaldte biobrændstoffer, som kræver dyrkning af store mængder biomasse, hvilket optager landbrugsjord til fødevareproduktion, medfører udledning af drivhusgasser og skader biodiversiteten. Anlæg af motorveje og broer, som prioriterer individuel transport skal ophøre, da sådanne anlæg medfører store udledninger af drivhusgasser og samtidig medvirker til at øge transportforbruget.
  4. Det stigende forbrug af såkaldte forbrugsgoder, primært elektronik og tøj, har medført udledning af store mængder drivhusgasser. Det er nødvendigt at standse denne forbrugsstigning, hvad enten det drejer sig om egenproduktion eller import. I stedet bør der arbejdes på at begrænse forbruget, øge genbruget og genanvendelsen af materialer.
  5. Det er nødvendigt med et moratorium for store anlægsarbejder, hvad enten det drejer sig om motorveje, broer, havne, kunstige øer eller nybyggeri af boliger. Alle store anlægsarbejder medfører store udledninger af drivhusgasser og kræver miljøskadelig udvinding af råstoffer. Dette gælder også nybyggeri af boliger, specielt hvis man river ældre boligområder ned for at give plads til nye boligområder. Bæredygtigt byggeri er en myte, idet al byggeri kræver store mængder råstoffer, hvad enten der er tale om sand, beton, glas eller træ. Udvinding af råstoffer til anlægsarbejder vil altid være ødelæggende for miljøet og medføre udledning af drivhusgasser. Vægten bør i stedet lægges på bevaring og renovering af eksisterende boliger, hvor det er muligt.
  6. Vi skal standse det umådeholdne kødforbrug i den rige verden. Den industrielle kødproduktion skaber store mængder metan, og dyrkning af foder til husdyrproduktionen optager store arealer med monoafgrøder, hvilket går voldsomt ud over biodiversiteten.


Vi har skubbet de nødvendige reduktioner af vores udledninger af drivhusgasser foran os i lang tid. Det betyder, at det tilbageværende budget nu er så lille, at det bliver svært, grænsende til det umulige at nå at reducere så meget, som det er nødvendigt. Derfor er vi nødt til at maksimere optaget af kulstof i såvel biomasse som i jorden, sideløbende med at vi nedsætter vores forbrug og reducerer udledningerne af drivhusgasser.


  1. Skovenes biomasse indeholder store mængder CO2. Derfor skal vi nedsætte omfanget af skovfældning i Danmark væsentligt, og det er ikke nok bare at plante træer igen til erstatning for dem, vi fælder. Det tager nemlig lang tid før den frigivne CO2 bliver optaget igen i nye træer, og den tid har vi ikke. De eksisterende skove skal i vidt omfang have lov til at ligge urørte hen, så den CO2, vi allerede har udledt, efterhånden kan blive optaget igen. CO2 bliver nemlig ikke kun optaget i biomassen, men også i jordbunden, hvor meget af den bliver aflejret, hvis skoven får lov til at være i fred.
  2. Det industrielle landbrug i Danmark står for en meget stor andel af vores udledning af drivhusgasser, og det er primært den meget store produktion af husdyr og den dertil hørende foderproduktion, der er årsagen. Ud over drivhusgasserne bliver der også udledt store mængder kvælstof, som er ødelæggende for havmiljøet og hæmmer kulstofoptaget i muldlaget. Derfor er det nødvendigt at omstille landbruget fra det voldsomt miljøskadelige industrielle og kemisk baserede husdyrbrug til et plantebaseret landbrug, som i første omgang skal være økologisk og i næste omgang helt omstilles til permakulturlandbrug og andre former for regenerativt landbrug med stor vægt på skovlandbrug for at maksimere kulstofoptaget i jorden og give de bedste muligheder for at genskabe den biodiversitet, som det industrielle landbrug har ødelagt.


Det er den rige verden, der har skabt klimaproblemet. Det er den rige verden - og hermed også Danmark - der skal løse det. Og der findes ingen smarte, teknologiske løsninger, som kan redde os fra at skulle ændre vores storforbrugende livsstil.

Læs sammenfatningen af NOAHs klimahandlingsplaner i pdf-hæftet: 

Kur mod klimakaos

Læs NOAHs klimahandlingsplaner

Handlingsplan for energisektoren

Handlingsplan for transportsektoren

Handlingsplan for arealanvendelse

Læs hvor hurtigt, Danmark skal reducere sine udledninger

Reduktionsveje i klimaloven