Jordens klima har altid været under forandring. I langt de fleste perioder er klimaændringerne gået langsomt og næsten umærkeligt set i et menneskeligt perspektiv. Men disse langsomme forandringer er ind imellem blevet afløst af hurtige og voldsomme forandringer. I flere tilfælde ved vi, at det har ført til mange livsformers undergang, fordi de ikke har kunnet klare ændringerne i deres livsbetingelser.

Det nye er, at en enkelt art, mennesket, er i gang med at ændre Jordens klima. Og det sker endda i et meget hurtigt tempo. Både vores udledninger af drivhusgasser og vores ændringer af landjordens vegetationsmønstre ændrer på Jordens strålingsbalance i forhold til verdensrummet. Og balancen bliver først genoprettet, når vi holder op med at udlede drivhusgasser og med at ændre på Jordens udseende.

Den mest problematiske af de drivhusgasser, vi udleder, er CO2. De fossile brændsler, som er kilden til CO2-udledningerne, er blevet oplagret i jorden i løbet af millioner af år. Aflejringer af organisk materiale i sumpe og på havbunden har skabt de store reservoirer af kul, olie og naturgas, som vi nu i hastigt tempo udvinder og brænder af. Denne gradvise deponering af organisk materiale har været medvirkende til, at indholdet af CO2 i atmosfæren er mindsket i takt med, at Solen siden Jordens fødsel for ca. 4,5 milliarder år siden er blevet stadig varmere.

I jagten på mere og mere energi til at øge den materielle velstand fører vi det deponerede kulstof tilbage til atmosfæren. Og når vi forhåbentlig på et tidspunkt bliver kloge nok til at standse vores afbrænding af fossile brændsler, vil det vare millioner af år, før det naturlige kulstofkredsløb igen har deponeret al den CO2, vi har sluppet ud i atmosfæren.