Gør vi ingenting eller kun lidt for at begrænse udslippene af drivhusgasser i løbet af de næste årtier vil temperaturen stige kraftigt. Resultatet kan blive en global temperaturstigning på over 6°C i løbet af det næste århundrede i forhold til Jordens gennemsnitstemperatur, før mennesket begyndte at udlede drivhusgasser. De stigende temperaturer vil selv på kort sigt få konsekvenser for klimaet over hele Jorden. Klimazonerne vil flytte sig. Økosystemer, som er tilpasset bestemte klimaforhold, vil komme under pres og måske bukke under. Fødevareproduktionen kan komme under pres, fordi nedbørsforholdene ændrer sig. I nogle områder kan der opstå problemer på grund af tørke, og i andre områder kan voksende nedbørsmængder føre til oversvømmelser, som kan ødelægge såvel afgrøder som infrastruktur og landsbyer. Disse forudsigelser er langt fra teoretiske skrækvisioner. Mange af den globale opvarmnings følgevirkninger er allerede nu mærkbare.

En højere global gennemsnitstemperatur vil også få havene til at stige. Stigningen vil først og fremmest skyldes, at vand udvider sig, når det opvarmes. Men også en øget afsmeltning fra bjerggletschere vil have en betydning. Ifølge den fjerde statusrapport fra FN's Klimapanel vil stigningen ligge på op til 80 centimeter frem til år 2100. Nyere beregninger, som i højere grad indregner den stadigt stigende afsmetning fra den grønlandske indlandsis, kommer frem til, at havniveauet i  år 2100 snarere kan være steget med op til det dobbelte, altså 1,6 meter i forhold til 1990-niveauet.

En større stigning i havenes vandstand vil øge kystbefolkningernes sårbarhed over for oversvømmelser. Allerede i dag er over 40 millioner mennesker udsat for risikoen for oversvømmelser som følge af stormfloder. En vandstandsstigning i havene vil øge dette tal med et endnu ukendt antal millioner mennesker. Mange af de lande, der i første omgang er de mest udsatte, er i forvejen blandt de fattigste i verden. Bangladesh er blot et eksempel. Her kan vandstandsstigninger kræve flytning af mange millioner mennesker. Miljøflygtninge kan blive dette århundredes helt store problem.