Fortsætter drivhuseffekten med at vokse kan konsekvenserne på længere sigt – det vil sige ved slutningen af dette århundrede og fremover – blive voldsomme og uforudsigelige. Det er langt fra sikkert, at vi kan regne med en jævn stigning i de konsekvenser, man regner med på kortere sigt. Der er ingen, der i dag ved, hvor stabilt klimasystemet er, og hvor meget der skal til for at rykke det ud af balance.

En af de skræmmende muligheder er, at de store havstrømme forandrer retning og styrke. Det vil kunne vende op og ned på klimaet over hele kloden. En af mulighederne er, at det nordlige Skandinavien får en periode med kraftig nedkøling, på trods af at klimaet globalt set bliver varmere. Svækkes Golfstrømmen kraftigt, er risikoen for dette meget stor.

Vandstanden i havene vil blive ved med at stige i mange århundreder, efter at atmosfærens indhold af drivhusgasser er stabiliseret. Opvarmningen af havene går så langsomt, at det vil tage cirka 2000 år, før de har tilpasset sig et højere temperaturniveau. Jo længere vi er om at standse de klimaændringer, der allerede er i gang, jo hurtigere og jo længere tid vil havene fortsætte med at stige.

I bedste fald vil havene altså fortsætte med at stige i et jævnt, langsomt tempo. Men lader vi drivhuseffekten fortsætte med at stige kraftigt, kan det få uforudsete konsekvenser. En af de mere ubehagelige muligheder er, at en kraftig temperaturstigning medfører en hel eller delvis nedsmeltning af polernes iskapper. Det kan få havets niveau til at stige med adskillige meter over det nuværende niveau.