Ifølge det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) var der i slutningen af 2005 443 producerende atomkraftværker på verdensplan. Den samlede produktionskapacitet på disse værker var 370.000 megawatt svarende til ca. 16 % af det samlede, globale elforbrug. Ser man på det samlede globale energiforbrug, er atomkraftens andel langt mindre, mellem 2 og 6 %. Hvor stor en andel, der præcist er tale om, er meget svært at opgøre, da træ stadig udgør en stor del af den primære kilde til energi til madlavning og opvarmning i de fattige lande. Ud af de 443 producerende atomkraftværker er 79 mere end 30 år gamle.

I Europa er atomkraftens andel noget større, cirka en tredjedel af den samlede elproduktion. 148 atomkraftværker er i drift i EU med Tyskland, Frankrig og Storbritannien som de største producenter af atomkraftelektricitet. Flere lande i EU har besluttet at afvikle atomkraften eller er allerede i gang med det. Det drejer sig om Sverige, Tyskland, Belgien, Holland, Spanien og Italien. Frankrig er det land i EU, som har langt den største atomkraftkapacitet. Kendetegnende for Frankrig er, at der aldrig har været en klar skillelinje mellem den civile og den militære udnyttelse af atomkraften.

Både i USA og EU er udbygningen med atomkraft stort set gået i stå. Kun ét eneste atomkraftværk er under opførelsen (slutningen af 2005). Det er Olkiluoto i Finland. Og det leveres til en tilbudspris på 23 milliarder kroner. Opførelsen er allerede ca. 1 år forsinket, men den uundgåelige merpris betales af leverandøren. Næsten alle de 27 andre atomkraftværker, som er under opførelse globalt, bygges i Østasien. De fleste i Kina, nogle i Indien, Pakistan og Sydkorea. Fælles for disse er, at de ikke bygges på markedsvilkår, og at de bygges i lande, hvor det for det meste er meget svært at adskille den civile fra den militære udnyttelse af atomkraft. Flere af projekterne har været undervejs i op til 30 år, og et antal må formodes reelt at være opgivet.