Det materiale, der bliver tilbage, efter at uranen er udvundet af den fintknuste malm, kaldes for “tailings”. Dette materiale, der som regel udgør mellem 99 og 99,8 % af råmalmen, opbevares normalt som slam i store, inddæmmede reservoirer. Der er tale om meget store mængder. Australiens største uranmine, Olympic Dam Operations, producerer årligt ca. 10 millioner tons tailings. De samlede mængder tailings fra denne ene mine dækker allerede et landområde på ca. 500 hektar, og man regner med at komme op på det dobbelte, før minen er udtømt.

Tailings indeholder over et dusin forskellige radioaktive stoffer, som alle er yderst skadelige for levende væsner. Hvis det radioaktive slam får lov til at tørre ud, eller hvis det slipper ud af det inddæmmede område, vil de radioaktive stoffer finde vej ud i de biologiske fødekæder. Ud over de radioaktive stoffer indeholder tailings også flere forskellige tungmetaller samt andre giftige stoffer som arsenik.

På grund af den lange halveringstid for flere af de radioaktive stoffer, skal disse millioner af tons slam deponeres sikkert og overvåges i tusinder af år, hvis man skal garantere, at de radioaktive stoffer ikke slipper ud i miljøet. En bare nogenlunde sikker deponering af disse millioner af tons tailings er endnu ikke sket nogen steder og vil sandsynligvis blive meget kostbar. Mest sandsynligt er det, at problemet bliver skubbet videre til de næste generationer.

Radioaktive stoffer i tailings omfatter bl.a.:

Koncentrationen af disse stoffer er relativt lille. Til gengæld er mængderne af tailings meget store.