Før den såkaldte yellowcake kan beriges til det indhold af uran-235, der er nødvendigt, for at den kan bruges til reaktorbrændsel, må den omdannes til uranhexafluorid (UF6). Uranhexafluorid forgasser allerede ved ca. 56°C og er kemisk meget reaktivt. Ved kontakt med vand – også almindelig luftfugtighed – omdannes den til flussyre (HF) og uranylfluorid (UO2F2). Flussyre er ekstremt ætsende og giftigt ved kontakt med hud. Uranylhexafluorid er både radioaktivt og giftigt.

I berigningsanlægget beriges uranhexafluorid fra et indhold af uran-235 på ca. 0,7 % til et indhold på 3-4 % afhængigt af, hvilken reaktortype det skal bruges i. Berigningsanlæg anses for militærstrategiske anlæg, idet de ud over at producere uran til atomkraftværker også kan producere højt beriget uran til brug i atombomber. Berigningsanlæg kan altså bidrage til spredning af atomvåben. Derfor er der stor opmærksomhed på, hvilke lande der opfører sådanne anlæg.

Affaldsproduktet ved berigning kaldes for forarmet (depleted) uran. Det er den rest, hvorfra man har “flyttet” uran-235 til den berigede del. Det meste af det forarmede uranhexafluorid opbevares i beholdere ved berigningsanlæggene. Disse beholdere er udsat for stærk korrosion og skal derfor kontrolleres jævnligt.

En af de få ting, forarmet uran bruges til, er pansergennembrydende granater og såkaldte bunkerbomber, som bl.a. er blevet brugt på Balkan og i Afghanistan. Brugen af sådanne våben medfører spredning af det både giftige og radioaktive uranoxid over store områder.