To grader er for meget

Jordens isdække er under angreb af den globale opvarmning. Isdækket - det man også kalder for kryosfæren - består af havisen og havet omkring polerne, de arktiske permafrostområder samt bjergletscherne, de snedækkede områder og ikke mindst iskapperne på Antarktis og Grønland.

Alle disse områder vil ændre sig grundlæggende ved en global temperatur-stigning på bare 2 grader celsius i forhold til temperaturgennemsnittet før industrialiseringen, og flere af forandringerne vil være irreversible. Det vil sige, at de ikke indenfor en overskuelig periode vil vende tilbage til deres oprindelige tilstand, også selv om den globale opvarmning standses, og temperaturen igen begynder at falde.

Ændringerne vil blive katastrofale for såvel de naturlige økosystemer omkring polerne som for de menneskelige samfund overalt på Jorden.

Det er den overordnede konklusion i rapporten “State of the Cryosphere 2023 - Two degrees is too High”, udgivet af The International Cryosphere Climate Initiative.

Polernes isdække

En 2-graders temperaturstigning vil resultere i en potentielt hurtig og irreversibel afsmeltning af polernes iskapper. En 3-graders stigning vil sætte yderligere fart i denne afsmeltning.

Et overbevisende antal nye studier baseret på såvel historiske data som de nyeste observationer af isdækkets opførsel som følge af den opvarmning, der allerede har fundet sted, peger samstemmende på en tærskelværdi under de 2 graders celsius temperaturstigning for såvel Grønlands Indlandsis som dele af Antarktis. Overskrides denne tærskelværdi, vil isdækket smelte irreversibelt og føre til en havstigning på mellem 12 og 20 meter, også hvis temperaturstigningen holder sig på de 2 grader.

Konsekvensen vil blive udbredte oversvømmelser af kystområder over hele Jorden med skader, som ligger langt over, hvad de berørte samfund har mulighed for at tilpasse sig.

Kun hvis den globale temperaturstigning kan holdes nede på de 1,5 grader, der er det mest ambitiøse mål i Paris-aftalen, kan en sådan havstigning forhindres.

Bjerggletschere og snedække

Den globale opvarmning har allerede nu nået et niveau, hvor stort set alle bjerggletschere verden over skrumper ind. Specielt i de europæiske Alper sker dette med en foruroligende hastighed.

Med en 2-graders opvarmning viser fremskrivningerne, at næsten alle gletschere i de tropiske områder vil forsvinde, nogle så tidligt som i 2050. Selv Himalayabjergkæden forventes at miste halvdelen af det nuværende isdække med denne temperaturstigning.

Tabet af gletschere og snedækkede områder vil få dramatiske konsekvenser for de tilgængelige vandressourcer for områder med skiftende tørtider og regntider. Det vil gå ud over både drikkevandsressourcer, landbrug og vandkraft i tørtiden, fordi der ikke mere sker en oplagring af vand i snedække og gletschere fra regntid til tørtid. Dette er allerede nu mærkbart specielt i dele af Nordindien og i Kina.

Havisen

Såvel den arktiske som den antarktiske havis er skrumpet kraftigt som følge af den globale opvarmning.

Allerede ved en temperaturstigning på 1,5 grader forventes Arktis at blive stort set isfrit i korte perioder i løbet af sommeren. Med en temperaturstigning på 2 grader vil Det Arktiske Hav være isfrit næsten hvert år og i perioder på op til fire måneder. (Juli-oktober).

Konsekvensen er, at mere sollys bliver optaget af det åbne hav i stedet for at blive reflekteret af isen, og temperaturerne i det arktiske område vil stige yderligere. Der sker det, man kalder for en positiv tilbagekobling. Det betyder øget permafrost afsmeltning og øget afsmeltning af den grønlandske indlandsis.

Permafrosten

Selv en 1,5-graders opvarmning er for meget til at forhindre udbredt optøning af permafrosten i de arktiske områder. Årsagen er, at opvarmningen i de arktiske områder er 2 - 4 gange større end den gennemsnitlige, globale opvarmning, dvs. 3 - 6 grader ved en global opvarmning på 1,5 grader. 

Når permafrostlagene i jorden først er tøet op, vil jorden fortsætte med at afgive CO2 eller metan, også selv om temperaturen senere falder til under frysepunktet. Dette vil fortsætte et til to hundrede år frem i tiden.

Når permafrostlagene i jorden tør op, vil vi altså få endnu en positiv tilbagekobling, som yderligere vil forstærke den menneskeskabte opvarmning.

Havet omkring polerne

En 2-graders global temperaturstigning vil betyde, at havet omkring polerne vil blive udsat for en kraftig forsuring på grund af den stigning i atmosfærens indhold af CO2, som forårsager den globale temperaturstigning. Årsagen er, at den højere CO2-koncentration i atmosfæren betyder, at mere CO2 optages i havet, og den ekstra CO2 omdannes til kulsyre, som gør havet surt.

En 2-graders temperaturstigning vil betyde en CO2-koncentration på over 450 ppm, hvilket udgør en kritisk grænse for polarhavet. De kolde polarhave optager CO2 hurtigere end de varme områder af oceanerne, og konsekvenserne af den afledte forsuring af havet vil derfor også ses hurtigere.

Det vil først og fremmest gå ud over de skaldannende organismer i havet. Blandt dem er det såkaldte krill, som er dyreplankton, der udgør den primære fødekilde for en lang række fisk og pattedyr i polarhavet, blandt andet de store hvaler. Går mængden af krill kraftigt ned, kan det betyde et totalt kollaps af polarhavenes fødekæder med en økologisk katastrofe til følge.

Kilde:

State of the Cryosphere 2023 - Two degrees is too High

https://iccinet.org/statecryo23/