NOAHs klimasider
COP28’s betydning og truende tipping points
Endnu en Conference Of the Parties (COP) kom og gik. Denne gang nr. 28 i rækken. Lykkedes det så denne gang at bremse det vilde ridt mod klimakaos?
Svaret må desværre blive et klart NEJ! Selv om nogle måske vil sige, at der lidt fremskridt i slutaftalen, så er der ikke nogle afgørende fremskridt i forhold til at nedbringe de globale udledninger af drivhusgasser i det krævede tempo, og dermed heller ikke noget, der tyder på, at vi når 1,5 graders målet og næppe heller 2 graders målet.
De vigtigste punkter i aftalen fra COP28 er:
De fossile brændsler nævnes for første gang i en sluttekst med en formulering om, at medlemslandene skal bevæge sig væk fra fossile brændsler i energisystemerne. Det skulle tage 28 år før man kom så langt, og der er vel at mærke ingen bindende mål for slet ikke at tale om en reel udfasning af de fossile brændsler. Det er dermed helt op til de enkelte lande, hvor meget og hvor hurtigt, de vil begrænse brugen af fossile brændsler.
Dernæst forpligter aftalen medlemslandene til at tredoble brugen af grøn energi som sol og vind frem til år 2030. Det kan man næsten kalde for en gratis omgang, da det nok under alle omstændigheder vil ske, fordi prisen på specielt solceller er faldet så meget, at de er billigere at bruge end både fossile brændsler og atomkraft. Desuden skal energieffektiviteten fordobles, hvilket man kun kan glæde sig over. Problemet er bare, at det er næsten umuligt at kontrollere. Altså endnu en næsten gratis omgang.
Der er desuden oprettet en fond, som skal hjælpe de fattigste lande med de skader, de påføres af de klimaændringer, som de rige lande primært bærer skylden for. Men det kniber voldsomt med at få de rige lande til at spytte penge i fonden.
Resten af slutpapiret indeholder de sædvanlige, politisk korrekte, men ukonkrete formuleringer, hvis indhold først senere skal diskuteres.
1,5 graders målet er ikke taget af bordet - i det mindste ikke formelt - men reelt er chancen for at nå målet med det, der lige nu ligger bordet, minimal grænsende til ikke-eksisterende. Skal målet nås, skal de globale udledninger reduceres med mindst 42 procent inden år 2030. Og det drejer sig om de totale udledninger inklusive udledninger fra landbrug, transport, skovfældning mm.
Konklusionen må desværre endnu engang blive, at forskernes advarsler er blevet overhørt, og at vi stadig er på vej mod klimakaos med en sandsynlig temperaturstigning på mellem 3 og 3,5 grader inden udgangen af dette århundrede. Konsekvenserne er umulige at forudsige, men sikkert er det, at vi kan se en fremtid med stigende vejrekstremer med voldsom nedbør, oversvømmelser, tørke, hedebølger og et stigende hav. Og sandsynligheden for, at vi overskrider et eller flere af de såkaldte tipping-points vil stige kraftigt.
Læs også NOAHs reaktion på COP28 her:
De truende tipping-points
Et tipping-point er det punkt, hvor et fysisk system bevæger sig hurtigt fra en tilstand i balance til en anden tilstand på grund af en kraftig påvirkning udefra. Klimaændringer er en faktor, som kan påvirke en lang række fysiske systemer og bringe dem ud af balance. Et nærliggende eksempel er de polare iskapper.
I rapporten ”Global Tipping Points” har 200 forskere indentificeret 26 tipping-points, som kan påvirkes af den globale opvarmning, og fem af dem, som er centrale for hele Jordens tilstand, kan blive passeret allerede med den nuværende opvarmning på ca. 1,2 grader C. Hvis den balance, som disse systemer befinder sig i, tipper, så systemerne hurtigt bevæger sig til en ny tilstand, vil det få store konsekvenser og være en trussel imod menneskeheden i en størrelsesorden, vi ikke har set før i menneskehedens historie, siger en af forskerne bag rapporten.
Yderligere tre tipping-points vil være i stor fare for at blive overskredet, hvis temperaturen stiger med 1,5 - 2 grader, og endnu flere, hvis temperaturen fortsætter med at stige over de 2 grader.
De fem tipping- points, som er i fare for at blive overskredet er:
- Nedsmeltning af den grønlandske indlandsis.
- Hel eller delvis nedsmeltning af den Vestantarktiske iskappe.Optøning af store områder med permafrost på den nordlige halvkugle.
- Forstyrrelse af de store havstrømme i det nordlige Atlanterhav.
- Ødelæggelse af koralrevene i de tropiske have.
Ødelæggelsen af koralrevene er allerede i gang, og det vil kun blive værre, efterhånden som temperaturen i havene stiger.
Vi kan allerede nu måle, at havene stiger, og den stigning vil forstærkes, efterhånden som iskapperne begynder at smelte hurtigere.
Samtidig vil frigørelsen af store mængder ferskvand fra den arktiske iskappe få det, der kaldes for Grønlandspumpen, til at svækkes eller helt at bryde sammen. Denne pumpe er med til at drive Golfstrømmen, som kan svækkes kraftigt eller helt ændre retning. For Danmark kan det betyde markant koldere vintre.
Advarslen om, at vi er på vej til at overskride kritiske tærskler for klimaet, er blevet sendt til alle de lande, der forhandlede om verdens klimafremtid på klimatopmødet i Dubai (COP15), men intet tyder på, at forskernes advarsler er blevet taget alvorligt af de rige, toneangivende lande. Til gengæld stiger desperationen hos de fattigste lande, som kommer til at lide mest under klimaforandringerne. Det bliver sværere og sværere at finde nogen undskyldninger for de rige landes manglende vilje til at iværksætte de reduktionsmål, der er tvingende nødvendige, for at vi ikke skal ende i et uoverskueligt klimakaos.
Kilder:
https://news.un.org/en/story/2023/12/1144742
https://unfccc.int/sites/default/files/resource/cma2023_L17_adv.pdf
https://global-tipping-points.org