2 graders målet

Klimaforhandlinger og klimapolitik har drejet sig om at fastsætte et mål for, hvilken stigning af den globale gennemsnitstemperatur, man kunne blive enig om, var acceptabel.

Forskningen har været ret klar i mælet: hvis indholdet af drivhusgasser i atmosfæren stiger, så vil temperaturen stige. Det har været vanskeligere at fastslå, hvad konsekvenserne af 1 eller 1,5 eller 2 graders stigning ville være. Eller 3 eller 4 grader. 

Siden midten af 1990'erne har der været en efterhånden udbredt enighed om, at 2 grader måtte være den tærskel, vi skulle holde os under. I 1996 tilsluttede EU sig det som et mål, og EU har siden været drivende for at få reasten af det internationale samfund til at acceptere denne grænse.

Det er ikke kun en videnskabeligt begrundet grænse. Den er også resultat af en politisk diskussion om, hvor skrap en klimapolitik, man ville være med til. Hvorfor 2 grader og ikke 1,8 eller 2,2?

Der ligger også her et hensyn til, hvor let eller svært det vil være at kommunikere et mål. 2 grader er et helt tal, der er let at huske og kommunikere, men måske ikke præcis den rigtige grænse. Videnskaben kan i virkeligheden heller ikke angive en helt præcis grænse for, hvornår den globale opvarmning får katastrofale konsekvenser.

Det er dog blevet mere og mere klart i løbet af de sidste 25 år, at allerede 1 grads opvarmning, som verden allerede har nået, har voldsomme konsekvenser mange steder på Jorden. Lavtliggende øer er på vej til at blive ubeboelige og lavtliggende kystområder er udsat for oversvømmelser, mens andre egne rammes af voldsommere regn og orkaner end før. Og andre steder er det tørke og skovbrande, der gør tilværelsen svær eller umulig for millioner af mennesker.

Det er muligt nogenlunde præcis at beregne, hvor mange ton eller gigaton drivhusgasser, der højst må udledes, hvis verden skal undgå at temperaturen stiger mere end 2 grader. Det kalder man drivhusgasbudgettet.

Det er tæt på, at det er urealistisk, at verden kan overholde 2 graders-målet. Udledningen af CO2 ser ud til at flade ud, men den er ikke begyndt at falde endnu. Det er en forudsætning for, at 2 graders målet kan overholdes.

Med det nuværende niveau af udledninger vil der kun gå 15-20 år, før budgettet for de 2 grader er brugt op.