NOAHs klimasider
(Juli 2024)
Økonomisk vækst årsagen til klimakrisen
Ønsket om at bringe den globale opvarmning under kontrol og kravet om fortsat økonomisk vækst er uforenelige størrelser.
Dette er ikke nogen ny og epokegørende opdagelse, men nu er det - 52 år efter bogen “Grænser for vækst” udkom - endelig trængt igennem til toppen af det globale samfund, FN. I en specialrapport siges det tydeligt, at nutidens politikere stadig tror og handler, som om uendelig vækst er mulig, at Jorden kan frembringe uendelige mængder af råstoffer til vores velstandsvækst, og at naturen kan absorbere alle de affaldsstoffer, vores udvinding og forarbejdning af råstofferne frembringer. Dette på trods af, at videnskaben med stadigt større styrke har advaret om konsekvenserne af vores blinde væksttro.
BNP, bruttonationalproduktet, er stadig det, som den førte politiks succes måles på. Og da BNP’s størrelse først og fremmest afhænger af produktion og omsætning af materielle “goder”, og velfærd målt i sundhed, tryghed, rent drikkevand og luft og en levende og sund natur indtager en underordnet rolle, kan bruttonational-produktet reelt vokse, samtidig med, at vores velfærd daler. Og det er netop det, der sker i de fleste rige lande i øjeblikket.
En af de faktorer, der kommer til at spille en stigende rolle for vores velfærd i fremtiden, er den globale opvarmning og de klimaændringer, den medfører. Et varmere og fugtigere klima, med kraftigere nedbør, flere oversvømmelser, nye smitsomme sygdomme og en stigende belastning af vores infrastruktur kommer til at lægge et stigende pres på samfundet og på vores velfærd, og det vil betyde en stigende utryghed for den enkelte borger, også i Danmark, som foreløbig er langt mindre ramt af klimaændringerne end mange andre lande i Europa for slet ikke at tale om den fattige del af Verden - Det Globale Syd. Og vi ved med sikkerhed, at det kun vil blive værre, hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil.
I den såkaldte Paris-aftale skrev stort set alle verdens lande under på, at de vil arbejde for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader celsius. Over den grænse stiger risikoen kraftigt for det, man kalder irreversible og farlige klimaændringer. Vi nærmer os med hastige skridt denne grænse, samtidig med at målet med verdensøkonomien stadig er vækst og mere vækst. Og bare væksten er grøn, dvs. vedvarende energi, biobrændstoffer, elektrificering af transportmidlerne og bæredygtigt byggeri og produktion, så tror man på, at det nok skal kunne lade sig gøre at fastholde 1,5 graders målet ved at reducere udledningerne af de menneskeskabte drivhusgasser og samtidig have økonomisk vækst. Det kalder man for en absolut afkobling mellem vækst og udledningen af drivhusgasser.
Men i FN’s specialrapport siges det klart, at dette er en myte uden hold i virkeligheden. En absolut afkobling af vores udledninger af drivhusgasser fra den økonomiske vækst i et omfang, så vi kan opfylde 1,5 graders målet er ikke mulig. Rapporten finder, at kun 11 ud af 36 OECD-lande i perioden 2013 til 2019 opnåede en absolut afkobling mellem den økonomiske vækst og udledningen af drivhusgasser. Men selv i disse lande var reduktionen i udledningen af drivhusgasser så langsom, at det ikke ville være muligt at overholde Paris-aftalen. Langt de fleste lande er slet ikke i nærheden af en absolut afkobling mellem økonomisk vækst og udledningen af drivhusgasser, men kan højest præstere en relativ afkobling, hvor udledningen af drivhusgasser stiger langsommere end den økonomisk vækst - men altså stadig stiger.
Konklusionen er klar: Kun få lande har skabt en reel afkobling mellem den økonomiske vækst og deres udledning af drivhusgasser. Og selv i disse lande går reduktionen af deres udledninger for langsomt til at kunne redde verden fra en klimakatastrofe. Det kan kun en erkendelse af, at der brug for en helt anden målestok for værdierne i vores samfund end økonomisk vækst og forbrugerisme. Kun da vil det være muligt at reducere vores udledninger af drivhusgasser tilstrækkelig hurtigt. Så længe vi blindt stræber efter økonomisk vækst, vil vi ikke kunne holde os inden for det CO2-budget, der kræves for at holde den globale opvarmning under 1,5 eller for den sags skyld 2 grader celsius. Skal vi undgå klimakatastrofen kræves der et opgør med kravet om fortsat økonomisk vækst.
FN specialrapporten kan findes her:
Se også Jørgen Steen Nielsen’s artikel “Frontalangreb på væksten” i Information d. 12. juli 2024
Den grænseløse vækst
Den grønne vækst