Vindkraft

Udviklingen af de moderne vindmøller startede for alvor først i 1980’erne med seriefremstilling af trebladede møller på 55 kW med danske vindmølleproducenter som Bonus, Vestas og Nordtank i spidsen for udviklingen. Tusindvis af denne type møller blev eksporteret til Californien i den første halvdel af 1980’erne.

Den meget hektiske start på det moderne vindmølleeventyr gav baggrund for et intensivt udviklingsarbejde med større og større møller. I begyndelsen af 1980’erne regnede eksperterne med, at den økonomisk set optimale vindmøllestørrelse ville ligge på ca. 600 kW. I dag er de største serieproducerede møller fra ca. 3 MW helt op til 7 - 8 MW med et vingefang på op til 170 meter. Vindmøller på 10 MW og mere er på tegnebrættet og vi kan sandsynligvis forvente at se møller på op til 20 MW i fremtiden.

Sådanne kæmpemøller er først og fremmest beregnet til havvindmølleparker langt til havs på flydende fundamenter. Her er de ikke så dominerende, og vinden er både kraftigere og mere jævn end på landjorden, hvor landskabet bremser vinden og gør den mere ujævn og springende.

Med udviklingen af de helt store vindmøller og den nødvendige teknologi til at placere vindmøller på havet er der åbnet for, at vindenergien kan bidrage med en væsentlig andel af elforsyningen på globalt plan. De nye og større mølletyper betyder, at udbygningen med vindenergi går stadigt hurtigere.

Prisen for el produceret af vindmøller er i dag så lav, at den næsten kan konkurrere med kulkraft uden at man indregner kulkraften miljø- og klimamæssige omkostninger. Indregner man disse, er vindkraft betydeligt billigere end el fra fossil energi, da vindenergi hverken forurener eller øger den globale opvarmning.

I Danmark var der i ved udgangen af 2015 installeret godt 5000 MW vindmøllekapacitet, og vindkraftproduktionen dækkede samme år 42 procent af det danske elforbrug. Vindkraftkapaciteten forventes at stige, så den i 2025 dækker ca. 60 procent af det danske elforbrug.

Potentialet for udbygning af vindkraft er stadig stort, specielt på havet. Men udnyttelsen af dette potentiale afhænger i høj grad af, om der er vilje til at gøre fleksibiliteten større i elforsyningssystemet f.eks. ved at bruge eldrevne varmepumper i forbindelse med solvarmeanlæg i fjernvarmeforsyningen, så overskudsproduktion fra vindmøllerne kan udnyttes effektivt, ved at give bedre betingelser for eldrevne transportmidler og ved at indbygge energilagre f.eks. i form af batterier i elforsyningen.