Bølgeenergi

Havets bølger indeholder store mængder energi, som det endnu ikke er lykkedes at udnytte. Bølgeenergipotentialet på verdensplan er skønnet til ca. 2000 TWh/år, hvilket svarer til 10 % af det globale elforbrug. En engelsk rapport har konkluderet, at bølgeenergi vil blive økonomisk konkurrencedygtig i forhold til såkaldt fossil elproduktion med en udbygning af bølgeenergi i fuldt omfang.

For at det skal være muligt at udnytte bølgernes kraft, skal energien omsættes til en jævn og hurtig bevægelse, som kan drive en turbine. Et bølgekraftværk skal samtidig være så solidt og fleksibel, at det kan holde til bølgernes kræfter i stormvejr. Det har vist sig at være en kompliceret opgave, men efter en langsom start, er der efterhånden begyndt at komme mere fart i udviklingen.

Danmark er også med i udviklingen af bølgeenergianlæg. Det danske anlæg, som er længst fremme i sin udvikling, er den såkaldte Wavedragon. En prototype i skala 1:4,5 er blevet testet med lovende resultater i Nissum Bredning. Også andre anlæg har været eller er i gang med at blive testet. Fælles for dem er, at det er meget svært at finde finansiering til at dække de forholdsvis store omkostninger ved fuldskala demonstrationsanlæg. En oplagt mulighed for store, flydende bølgeenergianlæg som Wavedragon, er at bruge dem som platforme for havvindmøller. Man sparer derved de store omkostninger ved at placere havvindmøller på dybt vand.

Der er et stort potentiale for, at bølgeenergi kan indgå som en del af den danske elforsyning. Teknologisk set vil det være muligt at begynde at installere bølgeenergianlæg i den danske del af Nordsøen inden for det næste årti, men selv om bølgeenergi med fordel kunne indpasses i en elforsyning, som på længere sigt primært baseres på vindkraft og solceller, går det trægt med at finde finansieringsmuligheder.

Se filmen om bølgeenergi