Når drivhuseffekten stiger

Når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger, vil der komme ubalance i Jordens energiregnskab med verdensrummet. På grund af den ekstra mængde drivhusgasser i atmosfæren, vil Jorden holde på mere energi fra Solen, end der udstråles til verdensrummet igen.

Når der tilbageholdes mere energi, vil temperaturen på Jorden begynde at stige. Det vil den gøre, indtil den højere temperatur medfører så meget større udstråling til verdensrummet, at der igen udstråles lige så meget energi fra Jorden, som der optages fra Solen. Så er balancen i energiregnskabet genoprettet.

Men hvis vi bliver ved med at udlede drivhusgasser, vil atmosfæren ikke kunne genoprette balancen, og temperaturen vil blive ved med at stige, indtil vi holder op med at udlede drivhusgasser, og atmosfæren får mulighed for at genoprette varmebalancen. Temperaturen vil altså ikke falde, selv om koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren holder op med at stige. Den vil blot stabilisere sig på et højere niveau. Først hvis koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren falder igen, vil temperaturen også begynde at falde.

Vi kan illustrere, hvad der sker, ved at forestille os, at vi på en gang udledte en stor mængde CO2 på et tidspunkt i fortiden, hvor der var balance i klimaet.

En pludselig udledning af en stor mængde CO2, f.eks. 1 milliard ton, ville umiddelbart få koncentrationen i atmosfæren til at stige med en halv ppmv.*  Derefter ville koncentrationen i atmosfæren i starten falde hurtigt, fordi meget ville blive optaget i havet og i planterne. Efterhånden som koncentrationerne af CO2 i de forskellige dele af klimasystemet igen nærmede sig hinanden, ville optagelsen fra atmosfæren til havvandet og til havets og landjordens planter blive mindre og mindre. Kurven for koncentrationen af CO2 i atmosfæren ville først falde hurtigt for derefter at flade ud. Efter ca. 500 år ville den milliard ton kulstof, vi udledte, have fordelt sig med 10-15 procent i atmosfæren, mens resten ville være opløst i havvandet eller være optaget i levende og døde planter.

En øget koncentration af CO2 i atmosfæren giver en ubalance i Jordens energiregnskab med verdensrummet. Derfor vil Jordens temperatur først stige og derefter langsomt falde, efterhånden som koncentrationen af CO2 i atmosfæren falder. Selv om udledningerne af CO2 ophører, vil temperaturen ikke falde til samme niveau som før. 10-15 procent af det kulstof, vi udleder i dag, vil nemlig stadig være i atmosfæren selv mere end 500 år efter udledningen.

Vi kan også se, at temperaturen ikke stiger til det højeste niveau med det samme. Klimaet reagerer langsomt, og på grund af normale udsving i vejret, kan det vare 20 – 30 år, før stigningen i temperaturen for alvor kan ses.

* 1 ppmv (parts per million volume), er 1 milliontedel af et rumfang