NOAHs klimasider
(August 2024)
Klimaets “tipping points” nærmer sig
Vi er meget tæt på at overskride en eller flere af klimaets såkaldte tipping points. Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af, at det sker, men de kan i værste fald blive uoverskuelige.
Et tipping point er den temperaturstigning, hvor en eller flere klima- eller økosystemer hurtigt og irreversibelt skifter fra en stabil tilstand til en anden. Et tipping point er også kendetegnet ved, at det ikke er muligt for systemet at vende tilbage til den gamle, stabile tilstand inden for et overskueligt tidsrum.
Hvor stor en temperaturstigning skal der til?
Klimaforskerne har kortlagt en lang række tipping points, som hver for sig kan få voldsomme konsekvenser. Mindst fem af dem har et tipping point på ca. 1,5 grader celsius, hvilket betyder, at de er meget tæt på grænsen til at blive overskredet. De fem tipping points er:
De tropiske koralrev
I 2023 blev der konstateret udbredt koralblegning over hele kloden, og tendensen er klar. Tilfældene af koralblegning stiger med de stigende havtemperaturer. Flere forskere mener, at vi allerede kan have overskredet koralrevenes tipping point, og at de tropiske koralrev ikke står til at redde med den nuværende udvikling.
Den grønlandske indlandsis
Indlandsisen smelter for 28. år i træk og meget tyder på, at vi er tæt på det punkt, hvor afsmeltningen ikke mere kan standses. I værste fald kan det ifølge GEUS betyde en havstigning på op imod en meter ved slutningen af dette århundrede og omkring 5 meter eller mere på lang sigt.
Det vestantarktiske isdække
Havet omkring Antarktis er hurtigt ved at blive varmere. Hurtigere end man for blot få år siden havde troet var muligt. Det betyder, at gletscherne begynder at smelte, og specielt een gletscher har forskernes opmærksomhed. Det er Twaithes gletscheren på Vestantarktis, som ligger som en prop ud imod havet foran et stort gletscher-område inde i landet. Gletscheren selv flyder på havet og udgør derfor ikke nogen stor risiko for en stor havstigning, hvis den smelter. Men forsvinder den, giver det plads for, at de store indlands-gletschere kan begynde at flyde ud mod havet og smelte, og det kan gå rigtig hurtigt. Overskrider vi det tipping point, hvor Twaithes gletscheren smelter, kan vi se frem til en ekstra havstigning på op imod 1 meter ved slutningen af dette århundrede og fem ekstra meter på længere sigt.
Alt i alt risikerer vi altså en havstigning på i værste fald 2 meter i dette århundrede og 10 meter på længere sigt. Hvor hurtigt, det kommer til at ske, afhænger af, hvor hurtigt og hvor store mængder drivhusgasser, vi fortsætter med at udlede.
Barentshavets isdække
Barentshavet udgør en stor del af havet omkring Arktis. Vi er meget tæt på det punkt, hvor al havis i Barentshavet forsvinder i sommerhalvåret. Det vil betyde, at den globale opvarmning specielt omkring Arktis forstærkes, fordi åbent havvand opsuger langt mere varme fra solen end hav, det er dækket af is. Der sker det, man kalder for en positiv tilbagekobling af den globale opvarmning, således at den opvarmning,der allerede sker, bliver endnu kraftigere.
Den arktiske permafrost
Vi ser allerede nu en udbredt nedsmeltning i de arktiske permafrostområder både i Sibirien og i Canada. Permafrostområder indeholder store mængder drivhusgasser. Først og fremmest kuldioxid og metan, men også lattergas. Derfor vil det påvirke den globale opvarmning voldsomt, hvis permafrostområderne smelter og frigiver de bundne drivhusgasser. Resultatet kan blive en ekstra opvarmning af kloden på op imod 0,3 grader celsius, hvilket vil betyde et endnu mere ekstremt klima og en forøget risiko for, at vi overskrider endnu flere tipping points. Vi ved ikke, præcis hvor grænsen for en total nedsmeltning af permafrost-områderne ligger, men vi kan se, at permafrostområder smelter med stigende hast, så alt tyder på, at vi nærmer os permafrostens tipping point.
Flere tipping points
Kommer vi op på eller over 2 grader celsius, er flere andre systemer i fare for at overskride deres tipping point. Vi vil se de store havstrømme blive påvirket med store og uforudsigelige konsekvenser for det globale klima, og der er stor sandsynlighed for, at Amazonas regnskoven forsvinder og bliver omdannet til slette eller i værste fald ørken. Der er også en stor risiko for, at monsunregnen kan ændre sig, hvilket kan betyde ødelæggelse af fødevareproduktionen og hungersnød for millioner, hvis ikke milliarder af mennesker.
Hvor er vi?
Den nuværende globale temperaturstigning i forhold til det førindustrielle temperaturniveau skønnes lige nu at være på godt 1,2 grader. Denne temperaturstigning er sat som gennemsnittet for den globale temperatur i de seneste fem år, hvilket vil sige, at den reelle temperaturstigning godt kan være højere. Og meget tyder på, at det er tilfældet. Den globale gennemsnitstemperatur målt som et gennemsnit af de seneste 12 måneder ligger lige nu over de 1,5 grader, som er det kritiske niveau for en lang række tipping points. Faktisk lå gennemsnitstemperaturen for juni 2023 til maj 2024 1,6 grader over det førindustrielle niveau. Det betyder ikke, at den globale gennemsnitstemperatur endegyldigt er steget til over 1,5 grader, da årlige svingninger, som El Nino, kan være en del af årsagen til den høje temperatur. Men det betyder, at vi er ubehageligt tæt på at overskride grænsen, og at vi vil overskride den inden for de næste fem til ti år. Skal vi holde os under grænsen, skal de globale udledninger reduceres med mindst syv procent årligt, hvis vi begynder med det samme. Det er teknisk muligt, men politisk set usandsynligt. Ingen lande vil gå med til en så drastisk nedskæring af udledningerne, fordi det vil gå ud over den økonomiske vækst.
Betyder det så, at det er håbløst at gøre noget, og at vi lige så godt kan grave os ned, eller give fanden i det hele og rejse verden rundt.
Nej, sådan er det ikke. Hvert gram CO2 eller metan, vi bidrager med, skubber den globale opvarmning i den forkerte retning og øger risikoen for endnu værre konsekvenser end dem, vi allerede ser. Selv om der er konsekvenser, som er ved at være uundgåelige, kan vi stadig nå at begrænse skaderne og sørge for, at den globale opvarmning bliver bremset så meget, at vi kan nå at tilpasse os til den nye situation og undgå, at vi passerer flere og måske værre tipping points. Det er aldrig for sent at handle.
Kilder og henvisninger:
The looming threat of climate tipping points
https://www.youtube.com/watch?v=d3dyPE2fbGQ
The Tipping Points of Climate Change — and Where We Stand
https://www.youtube.com/watch?v=Vl6VhCAeEfQ
What will Earth look like, when these 6 tipping points hit
https://www.youtube.com/watch?v=MBKZWKeKYqE
Milliarder af ton is er smeltet væk fra indlandsisen det seneste år
The Doomsday Glacier Is Collapsing…Who Is Most at Risk?
https://www.youtube.com/watch?v=IY3mXFXd3GU