Opdateret november 2024

Kur mod klimakaos  - NOAHs klimahandlingsplan

Det, der ikke skulle ske, er nu ved at ske. Vi er på vej til at overskride 1,5 graders målet for den globale opvarmning, og måske har vi allerede overskredet det.

På trods af politikernes mange ord og fine løfter på gentagne klimatopmøder, er udledningerne af CO2 og de andre vigtige drivhusgasser fortsat med at stige. I 2023 nåede koncentrationen af CO2 op på 420 ppm, over 1,5 gange over det førindustrielle niveau. Samtidig måltes den globale gennemsnitstemperatur til 1,45 grader over det førindustrielle gennemsnit.

Det var forventet, at temperaturen i 2024 ville falde lidt i forhold til 2023, fordi vi gik fra et El Niño år til et La Niña år, hvor temperaturen normalt er lavere globalt. Men sådan gik det ikke, tværtimod ser det ud til, at den globale gennemsnitstemperatur er ved at lande på et rekordhøjt niveau på 1,55 grader over det førindustrielle gennemsnit. Det er en meget dårlig nyhed, specielt i betragtning af, at der ikke er nogen tegn på, at udledningerne af drivhusgasser er begyndt at falde. Det må derfor betragtes som næsten sikkert, at vi kommer til at overskride de 1,5 grader ikke bare i 2024, også på længere sigt.

Hvad så?

Vi nærmer os en situation med et klimatisk kaos, hvor ekstremerne bliver større, og flere af de såkaldte tipping points bliver overskredet, bl.a. ødelæggelsen af de tropiske koralrev og nedsmeltningen af den grønlandske indlandsis og den arktiske havis. Flere og værre tipping points er i vente, hvis vi ikke får de globale udledninger af drivhusgasser bragt kraftigt og hurtigt ned. Og det gælder også lande som Danmark, som har store udledninger af drivhusgasser i forhold til befolkningstallet.

Hvad er det så, der skal gøres?

1. Energiforbruget skal reduceres. Der fråses stadig voldsomt med energien i Danmark. Et umådeholdent forbrug af energi til el, opvarmning, forbrugsvarer, mad, bilkørsel og flyrejser præger vores samfund. Fråseriet skal stoppe, forbruget bringes kraftigt ned og vores energiforbrug skal effektiviseres. Kun på den måde kan vi hurtigt og økonomisk overkommeligt afvikle brugen af kulstofbaserede brændsler – altså både fossile brændsler og biomasse - og omstille til vedvarende energi.
2. Brugen af de kulstofbaserede brændsler til energiproduktion skal afvikles. Kul, olie og gas skal blive i jorden og træerne skal blive i skoven. Vi skal helt holde op med at bruge fossile brændsler, biomasse og biogas til elproduktion og opvarmning. De kulstofbaserede brændsler skal erstattes af ægte vedvarende energikilder som sol, vind, bølgeenergi og geotermisk energi.
3. Transportforbruget skal reduceres, specielt når det gælder privatbilisme og specielt i de større byer. Individuel transport skal i videst muligt omfang omstilles til kollektiv transport, også når det gælder varer og gods. Sideløbende skal alle transportformer hurtigst muligt omstilles til ikke-kulstofbaserede brændsler, hvilket primært vil sige el produceret af vedvarende energikilder. Det gælder også de såkaldte biobrændstoffer, som kræver dyrkning af store mængder biomasse, hvilket optager landbrugsjord til fødevareproduktion, medfører udledning af drivhusgasser og skader biodiversiteten. Anlæg af motorveje og broer, som prioriterer individuel transport skal ophøre, da sådanne anlæg medfører store udledninger af drivhusgasser og samtidig medvirker til at øge transportforbruget.
4. Det stigende forbrug af såkaldte forbrugsgoder, primært elektronik og tøj, har medført udledning af store mængder drivhusgasser. Det er nødvendigt at standse denne forbrugsstigning, hvad enten det drejer sig om egenproduktion eller import. I stedet bør der arbejdes på at begrænse forbruget, øge genbruget og genanvendelsen af materialer.
5. Det er nødvendigt med et moratorium for store anlægsarbejder, hvad enten det drejer sig om motorveje, broer, havne, kunstige øer eller nybyggeri af boliger. Alle store anlægsarbejder medfører store udledninger af drivhusgasser og kræver miljøskadelig udvinding af råstoffer. Dette gælder også nybyggeri af boliger, specielt hvis man river ældre boligområder ned for at give plads til nye boligområder. Bæredygtigt byggeri er en myte, idet al byggeri kræver store mængder råstoffer, hvad enten der er tale om sand, beton, glas eller træ. Udvinding af råstoffer til anlægsarbejder vil altid være ødelæggende for miljøet og medføre udledning af drivhusgasser. Vægten bør i stedet lægges på bevaring og renovering af eksisterende boliger, hvor det er muligt.
6. Vi skal standse det umådeholdne kødforbrug i den rige verden. Den industrielle kødproduktion skaber store mængder metan, og dyrkning af foder til husdyrproduktionen optager store arealer med monoafgrøder, hvilket går voldsomt ud over biodiversiteten.

Vi har skubbet de nødvendige reduktioner af vores udledninger af drivhusgasser foran os i lang tid. Det betyder, at det tilbageværende budget nu er så lille, at det bliver svært, grænsende til det umulige at nå at reducere så meget, som det er nødvendigt. Derfor er vi nødt til at maksimere optaget af kulstof i såvel biomasse som i jorden, sideløbende med at vi nedsætter vores forbrug og reducerer udledningerne af drivhusgasser.

1. Skovenes biomasse indeholder store mængder CO₂. Derfor skal vi nedsætte omfanget af skovfældning i Danmark væsentligt, og det er ikke nok bare at plante træer igen til erstatning for dem, vi fælder. Det tager nemlig lang tid før den frigivne CO₂ bliver optaget igen i nye træer, og den tid har vi ikke. De eksisterende skove skal i vidt omfang have lov til at ligge urørte hen, så den CO₂, vi allerede har udledt, efterhånden kan blive optaget igen. CO₂ bliver nemlig ikke kun optaget i biomassen, men også i jordbunden, hvor meget af den bliver aflejret, hvis skoven får lov til at være i fred.
2. Det industrielle landbrug i Danmark står for en meget stor andel af vores udledning af drivhusgasser, og det er primært den meget store produktion af husdyr og den dertil hørende foderproduktion, der er årsagen. Ud over drivhusgasserne bliver der også udledt store mængder kvælstof, som er ødelæggende for havmiljøet og hæmmer kulstofoptaget i muldlaget. Derfor er det nødvendigt at omstille landbruget fra det voldsomt miljøskadelige industrielle og kemisk baserede husdyrbrug til et plantebaseret landbrug, som i første omgang skal være økologisk og i næste omgang helt omstilles til permakulturlandbrug og andre former for regenerativt landbrug med stor vægt på skovlandbrug for at maksimere kulstofoptaget i jorden og give de bedste muligheder for at genskabe den biodiversitet, som det industrielle landbrug har ødelagt.

Det er den rige verden, der har skabt klimaproblemet. Det er den rige verden - og hermed også Danmark - der skal løse det. Og der findes ingen smarte, teknologiske løsninger, som kan redde os fra at skulle ændre vores storforbrugende livsstil.