Europa i farezonen

En ny rapport fra det Europæiske Miljøagentur tegner et dystert billede af, hvordan klimaændringerne med den nuværende udvikling vil påvirke Europa op til århundredeskiftet

Vand i haven, oversvømmede kældre i byerne, åer, der går over deres bredder og oversvømmede sommerhusområder i Danmark. Ekstrem varme og skovbrande i Middelhavslandene. Det er ved at være gamle nyheder, og hvis ikke vi er blandt dem, det går ud over, så glemmer vi det hurtigt igen.

Hvis ikke det bliver værre, end det er nu, så kan vi nok sikre os imod det og efterhånden vænne os til situationen.

Men det bliver værre, og hvis ikke udledningerne af drivhusgasser bliver reduceret globalt, hurtigt og drastisk, så bliver det endog meget værre. Også i Danmark, selv om vi indtil nu har været forskånet for de værste konsekvenser af de tiltagende klimaændringer.

Det er den overordnede konklusion i en ny rapport, ”European climate risk assessment” fra det Europæiske Miljøagentur.

Ifølge rapporten er Europa nu det kontinent på Jorden, som oplever den hurtigste opvarmning. Opvarmningen i det arktiske område går endnu hurtigere, men Arktis er ikke et kontinent, men et havområde omgivet af land. Ekstrem hede, som engang var sjældent, er blevet mere og mere almindeligt. Nedbørsmønstrene ændrer sig og nedbørsekstremer er blevet større og flere, hvilket har ført til et stigende antal oversvømmelseskatastrofer i mange områder af Europa. Samtidig har Sydeuropa oplevet faldende nedbørsmængder og flere tilfælde af alvorlig tørke.

Og der er ikke meget lys forude.

Ifølge rapporten stiger temperaturen på det europæiske kontinenet nu dobbelt så hurtigt som den globale gennemsnitstemperatur. Selv med IPCC's lavemissionsscenario vil gennemsnitstemperaturen i Europa være steget med ca. 2,5 grader celsius ved slutningen af dette århundrede. Dette scenario kræver imidlertid en så hurtigt og drastisk reduktion af de globale udledninger, at det er langt mere sandsynligt, at vi ender med en temperaturstigning i Europa på op mod 4 grader.

Konsekvenserne af en temperaturstigning på op imod 4 grader vil blive voldsomme – også i Danmark. Skybrud, oversvømmelser og voldsomme hedebølger med tørkeperioder vil gå ud over vores sundhed, vores fødevareforsyning og kritisk infrastruktur som veje og jernbaner. I dele af Sydeuropa er det sandsynligt, at dyrkning af jorden helt må opgives. Det samme kan blive tilfældet med store områder af lavtliggende, oversvømmelsestruede områder.

Klimaforandringerne forøger andre risici, kriser og konflikter både i intensitet og i udbredelse, så der kan blive tale om en domino-effekt. Langvarig tørke gør forsyningen med vand og mad usikker, og i sidste instans tvinge mennesker til at flytte eller flygte. Det giver social ustabilitet, som kan have konsekvenser fra kontinent til kontinent.

Alt i alt er det et dystert billede, rapporten giver af udviklingen frem imod århundredeskiftet, og selv et så økonomisk velstående område som Europa vil kunne bringes økonomisk i knæ af de omkostninger, klimaændringerne vil påføre vores samfund. Ifølge rapporten vil de økonomiske omkostninger alene ved oversvømmelser af kystoråder kunne overstige 1 trillion (1.000 millarder) euro årligt. Hertil kommer sundhedsmæssige omkostninger, omkostninger ved ødelæggelse af infrastruktur, tabte landbrugsområder osv. Konsekvenserne kan blive uoverskuelige.

Hvad skal vi gøre – NOAHs kommentar

Lige nu satses der stort på teknologiske løsninger til erstatning for kraftige og hurtige reduktioner. Men der en en stor sandsynlighed for, at temperaturen kan stige endnu mere, hvis vi fortsætter med at skubbe de reelle reduktioner foran os i håb om, at teknologiske løsninger som CCS (CO2-lagring i undergrunden) og atomkraft vil løse problemerne for os. Der er en overhængende risiko for, at den slags løsninger for det første vil tage al for lang tid at iværksætte og for det andet vil flytte penge væk fra investeringer f.eks. i at nedbringe vores energiforbrug, der vil kunne give hurtige og store reduktioner.

Vi bør ikke falde for fristelsen til at satse vores penge på dyre og usikre teknologiske løsninger som CCS, atomkraft og brintbaserede brændsler (Power-to-X). Det er blot at skubbe problemerne foran os, hvilket vi ikke har tid til med den fart, klimaændringerne har på. Og det løser slet ikke problemerne med en af de største udledere af drivhusgasser i Danmark, nemlig landbruget – heller ikke selv om man producerer biogas på basis af svinegylle, hvilket blot fastholder landbruget i en industriel svineproduktion, som aldrig kan blive bæredygtig, hverken klimamæssigt eller miljømæssigt.

Kilder:

Europa is cooking at double speed

https://www.youtube.com/watch?v=uGDnkq_KeTA

European climate risk assessment

https://www.eea.europa.eu/publications/european-climate-risk-assessment