Ekstremt vejr

(August 2024)


Ekstremt vejr - den nye normal


Skybrud, oversvømmede veje, oversvømmede kældre og åer, der går over deres bredder er ved at blive normalt. Hvad er der sket med vejret?


For at finde ud af det, er det måske en god ide at repetere den basale viden om den globale opvarmning. Siden industrialiseringens begyndelse har vi i stadigt stigende omfang afbrændt fossile brændsler som olie, kul og naturgas til elproduktion, til opvarmning og til transport. Med den stigende velstand specielt i den vestlige verden er vores kødforbrug steget voldsomt, og vi fælder stadig mere skov for at få plads til at dyrke foder til en stigende husdyrproduktion. 


Tilsammen har det ført til, at koncentrationen af drivhusgasser som CO2 og metan i atmosfæren er steget markant. Drivhusgasserne holder på varmen fra solindstrålingen, og flere drivhusgasser betyder, at der bliver tilbageholdt mere solenergi, end der bliver strålet tilbage til verdensrummet. Det betyder, at temperaturen stiger, og det bliver den ved med, så længe vi bliver ved med at udlede drivhusgasser. Og det er ikke kun en teori. Vi kan faktisk måle, at den globale gennemsnitstemperatur er steget med mindst 1,2 grader over temperaturniveauet, før vi begyndte at udlede de store mængder drivhusgasser, og stigningen fortsætter, så længe vi udleder drivhusgasser.


Men hvorfor stiger temperaturen ikke bare jævnt, når den globale opvarmning stiger?


Problemet er, at der er mange ting i spil, når der kommer ubalance i Jordens strålingsbalance. Under normale omstændigheder, dvs. før mennesket begyndte at udlede drivhusgasser, kan klimaet godt være nogenlunde stabilt over lange perioder - tusinder af år eller længere - mens vejret kan variere kraftigt. Det sker på grund af naturlige variationer i solens stråling og variationer i havstrømmene og vindsystemerne. På den nordlige halvkugle er vejrvariationer også i høj grad betinget af den store polarjetstrøm, som adskiller luftmasserne over det arktiske område fra de varmere, sydligere luftmasser. Denne jetstrøm ligger og bølger frem og tilbage, og når bølgerne flytter sig, vil det få vejret til at skifte.


De naturlige variationer i vejret har givet os isvinter det ene år og mild vinter det næste, ligesom våde, kølige somre har vekslet med tørre og varme somre, uden at klimaet af den grad har ændret sig. Men når Jordens klimasystemer bliver udsat for en vedvarende opvarmning på grund af ophobningen af drivhusgasser, vil den ekstra energi i atmosfæren føre til, at de naturlige variationer bliver forstærket. For eksempel vil en større fordampning i nogle områder føre til mere nedbør, mens andre områder kan blive ramt af intens hede og tørke. 


Den globale opvarmning vil ikke være jævnt fordelt over hele Jorden. Specielt har man set, at det arktiske område opvarmes langt hurtigere end de tempererede og subtropiske områder. Det betyder en mindre forskel i temperaturen mellem områderne nord for den såkaldte polare jetstrøm og områderne syd for den. Det medfører, at jetstrømmen bliver svækket og bevæger sig langsommere og med større bugtninger end tidligere. Den kan også med mellemrum gå helt i stå, hvilket fører til fastlåste vejrsystemer, hvor kulde kan trænge meget langt mod syd i nogle områder, mens varme kan trænge langt nordpå i andre områder. 


I Danmark er gennemsnitstemperaturen steget med ca. 1,5 grader. Det betyder, at luften kan indeholde 12 procent mere vand end tidligere. Det fører til mere nedbør og, specielt i sommerhalvåret, til mere intens nedbør med flere skybrud. Når vejrsystemerne samtidig bevæger sig langsomt eller bliver fastlåst i længere perioder, kan vi opleve lange perioder, hvor vi får varmt, men også ustabilt vejr med mange skybrud. Modsat vil vi også kunne få lange perioder med tørke.


Og det ekstreme vejr er kommet for at blive. Sålænge vi fortsætter med at udlede drivhusgasser i atmosfæren, vil det ekstreme vejr ikke bare fortsætte, det vil også fortsætte med at blive endnu mere ekstremt og føre til voksende problemer og omkostninger for samfundet. Først når vi holder op med at udlede drivhusgasser, vil vejret langsomt begynde at stabilisere sig igen.