Biomasse

Biomasse er globalt set en overudnyttet energiressource. En væsentlig del af de fattige landes energibehov til opvarmning og madlavning bliver opfyldt ved hjælp af biomasse fra træer og buske. Dette har sammen med behovet for stadig mere landbrugsjord været en væsentlig årsag til omfattende skovrydninger overalt i udviklingslandene og tidligere i historien også i vor del af verden. I tørre områder som Sahel-området syd for Sahara har det også været en medvirkende årsag til øget ørkendannelse. I andre områder har skovfældning forårsaget omfattende erosion. Det globale forbrug af biomasse skønnes at svare til ca. 12 % af det samlede globale energiforbrug. Det meste udnyttes dog meget ineffektivt.

Globalt set er udnyttelsen af biomasse altså langt fra at være bæredygtig. Det betyder ikke, at biomasse helt kan udelukkes som en energikilde i fremtidens energiforsyning. Men der skal bruges så lidt som muligt og med omtanke, så der ikke gøres skade på de naturlige økosystemer, som det sker i dag. 

Lokalt eller regionalt kan det godt være bæredygtigt at udnytte biomasse til energifremstilling, men fældning af skov i Sydamerika for at producere brændstof til bilernes voksende energiforbrug i Europa og USA er både klimamæssigt og miljømæssig helt uforsvarligt.

Biomasse omfatter i princippet en lang række organiske materialer som træ, halm og andre planter, som kan afbrændes, forgasses eller forarbejdes til flydende biobrændsel. Det omfatter også gylle fra landbrugets husdyr samt andet organisk affald, som laves til biogas. Det kan også være afgrøder, der er dyrket specielt med henblik på energiproduktion, f.eks. pil, elefantgræs eller raps.

Biomasse til afbrænding kan enten være affaldstræ, halm eller andre restprodukter. Det kan også være træ eller andre planter, som bliver dyrket direkte med det formål at blive brændt af, f.eks. elefantgræs eller pil. I udviklingslandene afbrændes biomasse oftest på åbne ildsteder eller i ineffektive ovne. Der er derfor et stort, uudnyttet potentiale for en langt mere effektiv udnyttelse af de tilgængelige biomasseressourcer i disse lande. Også i de rige lande afbrændes der store mængder biomasse. Det meste af det er træ, som afbrændes i private pejse eller ovne. Men træbiomasse bruges også i små og store varmeværker og kraftvarmeværker.

I Danmark er forbruget af biomasse steget kraftigt i de senere år samtidig med, at forbruget af kul i den same periode er faldet. I 2015 udgjorde andelen af biomasse 25 procent af det brændsel, der blev brugt på de danske kraftværker. Andelen af biomasse i fjernvarmeværkerne er samtidig steget til næsten 50 procent. Det er primært forbruget af træpiller og træflis, der er steget og forventes at stige i fremtiden, og en stigende del af dette er importeret.

Dette er hverken klimamæssigt eller miljømæssigt bæredygtigt, uanset hvor meget man anstrenger sig for at certificere og kontrollere det importerede biomassebrændsel. Biomasse fra træ vil aldrig kunne blive klimamæssigt bæredygtigt, så længe verdens skove nedhugges og afbrændes. Træ er ikke nogen vedvarende energikilde. Ideelt set kunne det være en fornyelig energikilde, men situationen lige nu er, at brugen af træ som brændsel ikke bidrager til at bremse den globale opvarmning. Tværtimod risikerer vi, at denne såkaldt grønne energikilde bidrager lige så kraftigt til den globale opvarmning som kul. Skovene forsvinder og det varer 20 – 30 år før en fældet skov gror op, selv om den bliver genplantet med det samme

Importeret biomasse vil aldrig kunne blive klimaneutralt. Vi ved ikke, om de sker en skovrejsning i det omfang, skoven bliver fældet, og der er ikke nogen sikkerhed for, at der ikke bliver plantet plantager i stedet for den skov, der fældes.