Februar 2025)

Arktis isfrit inden 2030

Nordpolen har altid – dvs. i den tid, mennesket har eksisteret – været dækket af is. Men med den globale opvarmning ændrer tingene sig hurtigt. Nu viser nye beregninger, at den første dag, hvor hele det arktiske havområde er isfrit er tæt på. Måske sker det allerede inden for de næste 3 – 4 år.

Den gobale gennemsnitstemperatur stiger hurtigt. I 2024 nåede den for første gang over 1,5 grader celsius over det førindustrielle niveau. Det får uundgåeligt konsekvenser for klimaet over hele Jorden. En af konsekvenserne er, at isen omkring Nordpolen smelter med stigende hastighed.

Det arktiske hav har i tusinder af år tilbage altid været dækket af metertyk is både i vinter- og sommerhalvåret. Sådan er det ikke mere. Temperaturen i det arktiske område stiger hurtigt, mellem 3 og 4 gange hurtigere end gennemsnits-temperaturen i gennemsnit stiger. Det betyder blandt andet, at havisen bliver tyndere, mindre udbredt og til sidst forsvinder helt. For ikke så mange årtier siden var det arktiske hav dækket af et tykt islag, som betød, at man selv i sommer-halvåret kunne gå fra Nordgrønland tværs over Nordpolen til Sibirien, hvis man ellers havde kræfter og udstyr til det. Det var et særsyn, at man stødte på selv små områder med åbent vand.

Nu er isen efterhånden blevet så tynd, at store områder af det arktiske hav er åbent vand i kortere eller længere perioder af sommeren, og inden længe vil hele det arktiske hav være helt isfrit, dvs. at over 90 procent vil være åbent vand. I første omgang vil det være en enkelt dag, derefter flere dage i løbet af sommerperioden og i løbet af 2 – 3 årtier er der en stor sandsynlighed for, at det arktiske hav har åbent vand i op til en måned. Inden længe vil det være muligt at sejle nord om Grønland, Canada og Sibirien uden at bruge isbrydere eller specielt forstærkede skibe. Det hilser mange velkommen som en mulighed for kortere og billigere transport og større adgang til råstoffer i det arktiske område.

Men åbent hav i Arktis har konsekvenser, som kan blive katastrofale for klima og mennesker.

Positiv tilbagekobling

En af konsekvenserne af mere åbent vand omkring Nordpolen er, at det åbne vand optager langt mere varme end et isdækket hav. Is reflekterer en stor del af det sollyset tilbage til verdensrummet i sommerhalvåret. Åbent vand er meget mørkere end is, og reflekterer ikke solstrålingen, men optager den med det resultat, at havet opvarmes. Det betyder, at afsmeltningen forstærkes, og der skabes endnu mere åbent hav, som så optager endnu mere varme osv. Vi har det, man kalder for en "positiv tilbagekobling”. Opvarmningen forstærkes altså i forhold til, hvad vores udledninger af drivhusgasser i første omgang forårsagede, og tendensen til åbent vand går hurtigere og hurtigere, jo mere åbent vand, der skabes, indtil det arktiske hav er helt isfrit i sommerhalvåret og først fryser til igen, når solen forsvinder om efteråret.

Men det er ikke den eneste positive tilbagekobling, vi finder i Arktis. En mindst lige så alvorlig konsekvens af den smeltende havis er, at det giver en kraftig forøget udledning af metan. I de lavvandede, arktiske kystområder findes der store mængder metangas bundet som metanhydrat i den frosne havbund. Når hav-vandets temperatur stiger, vil havbunden tø op, og det bundne metan vil frigives fra havbunden. Metan er en kraftig drivhusgas, langt kraftigere end CO2. Over en 20-årig periode er metans opvarmningspotentiale 84 gange så højt som CO2's opvarmningspotentiale. Det betyder, at en hurtig frigivelse af store mængder metan vil have en voldsom effekt på den globale gennemsnitstemperatur. Det er beregnet, at temperaturen kan tage et spring på op til 0,6 grader i løbet af kort tid, hvilket betyder, at den globale gennemsnitstemperatur hurtigt kan stige til over 2 grader over det førindustrielle niveau.

Konsekvenserne

En af konsekvenserne ved at havet omkring Arktis bliver varmere er, at afsmeltningen af den grønlandske indlandsis forstærkes. Et åbent og varmere hav betyder varmere luft over Indlandsisen og en større bølgepåvirkning af gletscher-kanterne. Begge dele medvirker til at øge afsmeltningen af Indlandsisen. Det vil ikke i sig selv påvirke havenes vandstand, at havisen smelter, men hvis Indlands-isen smelter hurtigere vil det kunne øge vandstanden kraftigt og bringe Indlands-isen over det såkaldte ”tipping point”, hvor isdækket vil fortsætte med at smelte til Indlandsisen stort set er væk, uanset at vi nedbringer udledningen af drivhus-gasser. En total nedsmeltning af Indlandsisen vil forårsage en global havstigning på ca. 7 meter. Det vil dog ikke ske lige med det samme, men med en stigende global opvarmning forårsaget af et åbent hav omkring Nordpolen, må vi regne med en havstigning på mellem 1,5 og 2 meter i dette århundrede og efter nogle forskeres mening op til 3 meter i værste fald.

Åbent hav omkring Nordpolen vil også medvirke til et endnu mere ekstremt klima og en øget risiko for, at andre tipping points overskrides. En temperaturstigning på to grader vil give både mere tørke og flere oversvømmelser i store dele af verden. Det vil få store konsekvenser for den globale fødevareproduktionen og for en lang række såbare økosystemer.

Kan vi handle? Selv om vi allerede har gjort stor skade på klimabalancen, vil en hurtigt reducering af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser hjælpe, om ikke andet med at udskyde det tidspunkt, hvor vi får åbent vand i det arktiske hav-område i længere tid ad gangen, og det vil i sig selv forsinke nedsmeltningen af den grønlandske indlandsisen og gøre, at vi måske kan undgå at overskride nogle af de værste tipping points. Der er god grund til at handle, men der er til gengæld ingen gode grunde til at at venter, til vi finder smarte tekniske løsninger eller andre mirakelkure. Så vil det være for sent.

Kilder:

The Arctic Ocean Could Experience its First Ice-free Day Before 2030

https://www.youtube.com/watch?v=vtmXr_z8r-w

The Future of Sea Level Rise - Prof. Peter Wadhams

https://www.youtube.com/watch?v=cqY7uzropm4

The Arctic to Become Ice-free by 2027, New Research Warns | Vantage with Palki Sharma

https://www.youtube.com/watch?v=kw6s5TJzMzE

Arctic Sea Ice Minimum 2024

https://www.youtube.com/watch?v=CaxNux8tDDM

CO2 og CO2-ækvivalenter

https://icoel.dk/klima/co2-og-co2-aekvivalenter/