Skovene

Verdens skove forsvinder med en alarmerende hast. Alene fra 2000 til 2013 forsvandt 1 million kvadratkilometer naturskov, og dermed også træernes evne til at optage CO2 fra luften.

I de gamle naturskove oplagres CO2 ikke bare i træernes blade og ved, men endnu mere vigtigt oplagres der store mængder kulstof i skovbunden, hvor blade og ved danner et tykt tæppe, som kun delvist forrådner og frigiver CO2. Specielt i de store, nordlige nåleskove, de såkaldte boreale skove, oplagres der meget store mængder kulstof i skovbunden. Meget af det bliver frigivet, hvis træerne bliver fældet eller skoven brænder. Dette lag af bundet kulstof bliver kun meget langsomt gendannet, når man planter nye træer.

Der oplagres også kulstof i de store, tropiske regnskove. Her er det primært de store moseområder, hvor skovens døde træer ikke forrådner med det samme, men i stedet danner tykke tørvelag, hvor kulstoffet bindes. Når man fælder de tropiske skove i sådanne områder, vil moserne ofte tørre ud, og der vil frigives store mængder kulstof.

Vi skal altså først og fremmest standse ødelæggelsen af de gamle naturskove. Det er vigtigt at plante nye skove, men det er mindst lige så vigtigt at gøre sig klart, at det ikke kan erstatte det tab, man får, når man fælder gamle naturskove, hverken når det gælder klima eller biodiversitet.