Solceller

En solcelle omdanner solens lys til elektricitet uden brug af bevægelige dele. Solceller kræver derfor næsten ingen vedligeholdelse, og de er driftssikre og robuste. Solceller kan fremstilles af forskellige materialer, men silicium er det mest almindelige og det billigste. Solcelleanlæg er opbygget af moduler, som kan sammenkobles, til man opnår den ønskede strømstyrke og spænding.

Solceller har været kendt i mange år, men den høje pris har indtil for bare få år siden været en hindring for, at de er blevet brugt i den almindelige elforsyning. Dette har imidlertid ændret sig kraftigt, og solceller er nu på vej til at kunne konkurrere med den hidtil billigste vedvarende energikilde, vindenergi. Ifølge World Energy Outlook 2016 er installationsprisen på solcellepaneler i 2015 faldet med 60 procent i forhold til 2010, og prisen falder fortsat. De seneste solprojekter i kraftværksstørrelse har haft  vinderbud, hvor prisen lå helt nede på 30 øre per kWh og i et enkelt tilfælde helt nede under 20 øre. Dette er langt under elmarkedsprisen i f.eks. Danmark.

De lave prisen skyldes ikke, at man har taget ny teknologi i brug ved produktionen af solceller. Langt de fleste projekter er stadig baseret på de traditionelle krystallinske silicium solceller. Prisfaldet skyldes, at de senere års støtte til opførelse solcelleanlæg bl.a. i Tyskland har ført til en storskalaproduktion med store effektiviseringer og automatisering af produktionsprocessen. De seneste ti år er den installerede solcelle kapacitet steget eksponentielt fra bare 5,1 GW i 2005 til 40 GW i 2010 og 227 GW i 2015,og denne udvikling ser ud til at fortsætte. Solcelleanlæg bliver nu opført i kæmpe solcelleparker, som kan dække flere kvadratkilometer. Det foreløbigt største anlæg er ved at blive opført på en støvet slette i det centrale Kina. Det bliver på 2.000 MW og kommer til at fylde 46 kvadratkilometer. Det for tiden (2016) største danske anlæg er på 50 MW og er opført på den forhenværende flyveplads Vandel vest for Vejle.

Alt tyder på, at udviklingen mod stadigt faldende priser vil fortsætte, hvilket betyder, at det tidspunkt, hvor solceller kan konkurrere med vind, nærmer sig. Konkurrencedygtigheden i forholdt til fossile brændsler afhænger i høj grad af, om miljø- og klimaomkostninger indregnes i de fossile brændslers omkostninger. Gør de de,t er både vind og solceller allerede i dag konkurrencedygtige også uden støtte.

Teknologisk set er der stadig mange muligheder for at gøre solceller både billigere og lettere at bruge. En af måderne er at fremstille solceller på såkaldt tyndfilm i lange baner, som kan bøjes. Det betyder, at de lettere kan integreres med andre produkter, f.eks. i termoruder og på tagbeklædning. Udviklingen af denne type solceller går hurtigt, men en egentlig storskalaproduktion ligger stadig nogle år ud i fremtiden. Når det sker, vil det sandsynligvis medføre endnu billigere solceller og dermed endnu større konkurrencedygtighed.

Med den nuværende udvikling, både markedsmæssigt og teknologisk, er der basis for, at solceller kan komme til at bidrage væsentligt til fremtidens energiforsyning. Selv i lande som Danmark med et forholdsvist lille solindfald, kan solceller give et stort bidrag. Hvis vi installerede solceller på alle tagflader med solindfald, kunne de producere elektricitet nok til ca. en tredjedel af Danmarks nuværende elforbrug. Der eksperimenteres med at indbygge solceller i vejbaner, gennemsigtige solceller kan bygges ind i vinduer for bare at nævne nogle af de muligheder, der arbejdes med i øjeblikket.