Geoengineering - manipulation med klimaet

Geoengineering kalder man med en samlet betegnelse den slags tekniske indgreb, som har til formål at påvirke Jordens klima for at dæmme op for den globale opvarmning. Indgrebene skal foregå i meget stor målestok, f.eks. ved at påvirke alle verdenshavene eller hele Jordens atmosfære.

De fleste regner geoengineering for tekniske fix, hvis virkninger enten er skadelige eller usandsynlige eller begge dele. Fælles for alle de ideer, der arbejdes med, er en anerkendelse af, at den globale opvarmning er menneskeskabt, men at vi er så teknologisk overlegne, at vi kan styre den ad teknisk vej ved at påvirke jordens klimasystem. Troen på, at vi skal lade teknologien løse problemerne for os, bunder sandsynligvis i, at mange – specielt ingeniører – er vant til at bruge tekniske løsninger på problemerne.

De metoder, man hidtil har diskuteret som nødvendige for at begrænse den globale opvarmning: energibesparelser, vedvarende energi, ændrede landbrugsmetoder, skovrejsning og ændrede forbrugsmønstre specielt i de rige lande, ses som ubehagelige og besværlige for mange politikere, og man oplever dem som en trussel imod de rige landes vækst. De ønsker ikke for alvor at ændre tingenes tilstand, specielt når der drejer sig om at lægge bånd på de riges landes vilde forbrugsvækst. De vil hellere have tekniske løsninger, end de vil gribe ind i deres vælgeres dagligdag, virksomhedernes økonomiske grundlag og samfundets indretning i det hele taget.

Man kan diskutere, om geoengineering overhovedet er teknisk realistisk, eller om det kan gennemføres hurtigt nok og til en overkommelig pris. Men der er også mere grundlæggende etiske spørgsmål. Det er nødvendigt at forholde sig til, om det overhovedet er forsvarligt at give sig i kast med at manipulere med jordens klimasystem? Klimaet er vævet tæt sammen med både de lokale, regionale og lokale økosystemer, som har afgørende betydning for livet i havene og på landjorden og for hele vores samfund.

Videnskaben har efterhånden en så god forståelse af klimasystemet, at den med stor sandsynlighed kan beskrive, hvilke faktorer der påvirker klimaet. Det gælder også kendte menneskelige aktiviteter som afbrænding af kul, olie og gas. Men herfra og til at forudsige, hvordan vi ad teknisk vej kan styre klimasystemet i en ganske bestemt retning, uden at vi samtidig risikerer store, uforudsigelige og  sandsynligvis negative bivirkninger, er en helt anden sag. Det rejser etiske, sociale og juridiske spørgsmål, som fortalerne for geoengineering ikke har noget svar på.

Og er man først begyndt at manipulere med klimaet, er der ikke nogen fortrydelsesret. Der er ingen vej tilbage.