Kan atomkraft redde os?

I 1985 blev det efter 11 års folkelig debat besluttet at tage atomkraft ud af den danske energiplanlœgning, og der intet der tyder på, at den kommer på den danske politiske dagsorden igen. Men internationalt forsøger atomkraftindustrien endnu en gang at trœkke atomkraftvœrker op af hatten. Denne gang som løsningen på drivhuseffekten. Og i Danmark forsøger man nu at luske thoriumteknologien ind ad bagdøren.

Store komplicerede teknologier har det med at medføre store og komplicerede problemer. For atomkraftens vedkommende har det medført så store omkostninger, at de fleste lande har nedtonet eller helt opgivet en fortsat udbygning med atomkraft. Den eneste reaktor, der i øjeblikket er under opførelse i Europa (Finland), bliver leveret til dumpingpris.

Atomkraftens måske vigtigste problem er det højradioaktive affald, som skal holdes isoleret fra alt levende i op imod 250.000 år. Dette problem er stadig ikke løst. Men det er langt fra det eneste problem. Hele vejen igennem det, man kalder for atomkraftens brændselskæde, er der store og små problemer. Hundreder, måske tusinder af mennesker er døde i uranminernes giftige og radioaktive luft. Hvor mange, det nøjagtigt drejer sig om, får vi nok aldrig at vide. Radioaktivt og giftigt affald, de såkaldte tailings, hober sig op som bjerge ved uranminerne. Atomkraftværkernes sikkerhedsproblemer er stadig ikke løst, og bliver det sikkert aldrig. Terrorrisikoen er mere aktuel end nogensinde før, og sidst, men ikke mindst, er den civile og den militære brug af atomkraft hægtet uløseligt sammen. Hvem skal i den sidste ende bestemme, hvilke lande der må have lov til at bruge atomkraft, og hvilke lande der ikke må?

Atomkraft kan teoretisk set bidrage til at løse klimaproblemet. Men kun meget lidt i forhold til, hvor meget der er behov for. Og det vil være dyrt, det vil blokere for andre og bedre løsninger, og det vil medføre en lang række problemer, hvoraf mange bliver skubbet videre til de næste generationer, nøjagtig som vi skubber den globale opvarmnings konsekvenser videre.

Ud over atomkraftens mange uløste problemer er der flere meget væsentlige grunde til, at atomkraft er den værst tænkelige måde at bremse den globale opvarmning.

Atomkraft kan kun bidrage med en brøkdel af det, der er nødvendigt. Og selv det vil kræve en massiv og alt for langvarig udbygning med atomkraftværker globalt. En sådan udbygning vil låse energiforsyningen langt ud i fremtiden og dermed mindske de økonomiske incitamenter til at effektivisere energiforbruget.

Atomkraftværker passer meget dårligt sammen med vedvarende energikilder, når man ser bort fra vandkraft, som er let at regulere. Atomkraftværker er samtidig en centraliseret energiforsyning, som kræver et kraftigt udbygget elnet. Derfor er atomkraft kun relevant for de rige, industrialiserede lande. Verdens fattige lande vi ikke kunne få nytte af atomkraft alene på grund af de massive investeringer, det kræver.

Atomkraft er en af de løsninger, der giver mindst CO2-reduktion for pengene. Energieffektiviseringer og -besparelser giver langt større og hurtigere reduktioner. Energibesparelser giver f.eks. mellem 5 og 10 gange større CO2-reduktion per investeret krone end atomkraft. Ønsker man de størst mulige reduktioner i vores CO2-udledninger for pengene, vil det være en direkte fejlinvestering at bygge nye atomkraftværker.