Verdens klimaforskere slår alarm - igen

Ifølge IPCC's seneste statusrapport vil vi med stor sandsynlighed overskride Paris-aftalens 1,5 graders mål. Og det kan ske allerede inden for de næste 10-12 år. Den globale gennemsnitstemperatur er allerede steget med 1,1 grad Celsius med alvorlige konsekvenser overalt på kloden, ikke mindst i fattige lande, der kun har ansvaret for ubetydelige andele af de globale drivhusgasudledninger.

Med den nuværende udvikling i udledningerne af drivhusgasser, er det næsten helt sikkert, at vi vil overskride 1,5 graders målet i løbet af de næste 10-12 år, og den globale opvarmning vil overstige 2,0 grader i den sidste halvdel af 2040'erne, hvilket vil sige inden for bare 25 år fra nu.

Men selv hvis beslutningerne om at begrænse udledningerne af drivhusgasser bliver gennemført fuldt ud, vil opvarmningen med stor sandsynlighed overstige 1,5 grader i løbet af dette århundrede, og det vil blive svært at begrænse opvarmningen til 2 grader. Rapporten gør det klart, at de nuværende, nationale klimamål lagt sammen ikke er tilstrækkelige til at forhindre en overskridelse af 1,5 graders målet.

Imidlertid er der ikke meget, der tyder på, at specielt den vestlige verden vil holde de løfter, der er givet om at begrænse udledningerne af drivhusgasser, dvs. de nationale klimamål. Samtidig siger rapporten også, at vi har midlerne til at løse klimakrisen, men at det tidsvindue, der er til rådighed til at handle i, er lille, og det er hastigt ved at lukkes. Der skal skæres hurtigt og kraftigt ned på udledningerne af drivhusgasser i alle sektorer af vores samfund. Ifølge IPCC's formulering vil en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius med en større end 50 procent sandsynlighed forudsætte øjeblikkelig handling og indebærer dybe, globale reduktioner af drivhusgasemissionerne.

Det betyder, at vi bevæger os ind i en verden med en stigende risiko for alvorlige og i mange tilfælde irreversible konsekvenser af klimaændringerne. Dette omfatter blandt andet en selvforstærkende og irreversibel nedsmeltning af den grønlandske indlandsis og en tilsvarende irreversibel ødelæggelse af Amazonas-regnskoven. Sker det, vil det have uoverskuelige, globale konsekvenser.

Rapporten siger også, at vi allerede nu ser udbredte og hastige ændringer i atmosfæren, havene, Jordens isdækkede områder og biosfæren. Havene stiger både som følge af varmeudvidelsen og som følge af nedsmeltningen af isdækkede områder. Forsuringen af havene er også tiltagende, hvilket blandt andet har store, negative konsekvenser for verdens koralrev.

Rapportens dystre konklusioner understreges af de seneste tal for klimaet:

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren bliver ved med at stige og har nu nået et niveau på 425 ppm (parts per million), det højeste i flere millioner år.

Samtidig sætter den globale havtemperatur også rekord. Ifølge den amerikanske vejrtjeneste NOAA lå havenes gennemsnitstemperatur på 21,1 grader Celsius i de første dage af april i år. Det er det højeste, der er målt siden man begyndte at registrere havenes gennemsnitstemperatur i 1981.

Danmarks nationale mål

NOAH vurderer, at det er meget usandsynligt, at Danmark kan nå at overholde sine egne nationale klimamål. I forvejen er de mål langt fra det minimum, som Danmark burde overholde som et af verdens rigeste lande, der har en stor del af ansvaret for de menneskeskabte klimaforandringerr. Se NOAHs hæfte Reduktionsveje i klimaloven.

Oveni købet sætter Folketing og regering stor lid til at uprøvede teknologier som CCS kan bidrage med en stor del af de nødvendige reduktioner. Se NOAHs hæfte om CCS.

Kilder:

IPCCs sjette statusrapport, synteserapportens summary for policymakers

Amerikansk klimarapport viser igen markant udledning af drivhusgasser

CO₂ i atmosfæren når nyt rekordniveau

Den globale havtemperatur sætter rekord

Hovedkonklusionerne i IPCCs tre delrapporter

Hovedkonklusioner fra IPCCs sjette statusrapport, wg 1

Hovedkonklusioner fra IPCCs sjette statusrapport, wg 2

Hovedkonklusioner fra IPCCs sjette statusrapport, wg 3